Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Hans Engell forlader Ekstra Bladet

Hans Engell, der har været Ekstra Bladets administrerende chefredaktør siden 2000, fratræder.

Gem til liste

Ekstra Bladet får ny chefredaktør.

Hans Engell har haft posten i syv år, men fratræder nu.

Hans efterfølger bliver Poul Madsen, nuværende chefredaktør på 24timer.

Efterfølger fundet internt
Poul Madsen har tidligere været journalistisk chefredaktør på Ekstra Bladet og var før det ansat på TV2.

»Hans Engell har ydet en fornem indsats gennem 7 år på en af branchens vanskeligste chefredaktørposter og afleverer en sund avis til sin efterfølger«, siger formanden for bestyrelsen for JP/Politikens Hus A/S Jørgen Ejbøl i en pressemeddelelse.

»Det glæder mig, at Ekstra Bladets nye ledende chefredaktør er fundet i Huset. Poul Madsen har vist sit store talent både redaktionelt og ledelsesmæssigt blandt andet ved etableringen af 24timer«, siger han.

Marianne Gram ny chefredaktør
24Timers nye chefredaktion vil blive udgjort af Marianne Gram og Claus Johansen.

Marianne Gram bliver ansvarshavende chefredaktør, og Claus Johansen udnævnes ligeledes til chefredaktør.

De har begge været redaktører på 24timer og har tidligere været ansat på både Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken.

'Tak for humørfuldt samarbejde'
Hans Engell skriver i en mail til medarbejderne på Ekstra Bladet:

»Personligt siger jeg hver eneste kollega på redaktionen og i de kommercielle afdelinger tak for et herligt, humørfuldt, kontant og inspirerende samarbejde - festlige stunder - og flotte resultater. Hvor har jeg dog lært meget af jer på denne avis - og hvor har vi kunnet sætte mange ny ting i søen samtidig med, der var styr på pengesagerne«, skriver Hans Engell i mailen ifølge Ekstra Bladets hjemmeside.

En hjemmeside, der netop fremhæves i mailen fra den afgående chefredaktør:

»Ekstra Bladet er i dag en moderne medievirksomhed både på print, nettet og web-tv. Klar til fremtidens udfordringer med nye tillæg i avisen og førende i udviklingen på net og web-tv«.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb