Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 15. sep. 2007 KL. 14.49

DF’er: ud af Europa med alle muslimer

På Dansk Folkepartis årsmøde rettede et medlem et usædvanligt hårdt angreb mod europæiske muslimer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På årsmødet i Dansk Folkeparti kom en enkelt taler med et usædvanligt hårdt angreb mod den muslimske befolkning i Europa.

»Ud med alle muslimer i Europa og ind mød jøderne i stedet!«, tordnede Merethe Egeberg Holm fra talerstolen.

Dansk Folkeparti har tidligere ekskluderet partimedlemmer, som fra talerstolen er kommet med racistiske udfald.

Partisekretær Poul Lindholm Nielsen siger til politiken.dk, at han ikke hørte Merethe Egeberg Holms tale, men nu vil undersøge, om hun overskred nogle grænser.

»Bare en muslimfri dag om ugen«
Merethe Egeberg Holms tale var en reaktion på en udtalelse fra Kasem Ahmad, som er talsmand i Islamisk Trossamfund.

Han er citeret for at sige, at alle jøder skal ud af Israel.

Merethe Egeberg Holm vil gerne modtage jøderne, som er »integrerbare og inteligente«, hvis Danmark til gengæld kan slippe for de muslimer, der bor i landet.

Det lod hun forstå fra talerstolen, hvor hun sluttede med følgende opfordring til pressen:

»Hver dag skal vi belemres med muslimerne i medierne. Kunne vi ikke få bare én muslimfri dag om ugen?«.

Indlæg hos Den Danske Forening
På hjemmesiden hos Den Danske Forening ligger en artikel fra oktober 2006, som er skrevet af en Merethe Egeberg Holm.

Artiklen har titlen »Jeg hader og foragter muslimer«, hvor Merethe Egeberg Holm begrunder, hvorfor hun hader og foragter muslimer.

Poul Lindholm Nielsen, siger til Politiken.dk, at »det ikke nødvendigvis er et problem, hvis et medlem af Dansk Folkeparti er medlem af Den Danske Forening«.

Han har dog ikke læst indlægget.