Børn i danske asylcentre lever med så voldsomme psykiske problemer, at de vil udvikle kroniske lidelser, hvis de ikke får professionel hjælp.

Sådan lyder konklusionen fra en række børnepsykiatere og børnepsykologer, som har undersøgt seks tilfældigt udvalgte børn.

I alt bor der godt 200 børn på asylcentrene, og mange af dem har været der i adskillige år.

Rykket ud af skolen
Det er Støttekredsen for Flygtninge i Fare, som har sat uvildige eksperter til at undersøge børnene. Ingen af børnene har tidligere været igennem en så grundig undersøgelse og fået stillet så præcis en diagnose.

»Vi er rystede over sværhedsgraden af børnenes problemstillinger«, siger psykologen Marie Gammeltoft. Hun har sammen med en psykiater undersøgt en syv-årig pige fra Center Avnstrup.

Pigen har, siden hun sidste sommer blev overfaldet af en voksen mand på centret, været bange for at forlade familiens værelse. Hun leger næsten ikke, er meget alvorlig, tisser i bukserne, har måttet rykkes ud af skolen.

Forældrene aner ikke, hvordan de skal hjælpe hende, skriver eksperterne og slår fast, at den syvårige »snarest« skal tilbydes psykiatrisk og psykologisk behandling. Det er en »specialistopgave«, skriver de.

Selvmordstanker
I konklusionerne af de øvrige undersøgelser fremgår det, at en 15-årig pige med svær depression går i selvmordstanker, en dreng på 14 år har stærkt behov for stabil skolegang på en almindelig skole, og at en 16-årig drengs psykiske trivsel og udvikling er truet.

De seks børn kommer fra asylcentre på Sjælland, som drives af Dansk Røde Kors.

Oplevelserne i deres hjemlande og flugten til Danmark er i sig selv barsk for børnene. Men de får det typisk værre i asylcentrenes stress- og angstfyldte miljø.

De oplever dagligt konflikter mellem beboerne, ser familier blive hentet af politiet – af og til om natten – de flytter fra det ene center til det andet, mister kammerater, må afbryde skolegang. Ofte er deres forældre psykisk syge og familierne som helhed stærkt belastede.

»Børnene har det så skidt, at jeg mener, at man kan tale om en form for offentligt omsorgssvigt, hvis ikke de bliver hjulpet«, siger Marie Gammeltoft.

Hun henviser til FN’s Børnekonvention, som siger, at traumatiserede børn skal have hjælp til at opholde sig i miljøer, som ikke er stressende for dem.

Røde Kors vil undersøge
Det er i første omgang Dansk Røde Kors, der har ansvaret for at slå alarm. Men Marie Gammeltoft og hendes kolleger frygter, at mange af de øvrige børn i asylcentrene har lignende problemer, som aldrig opdages og undersøges.

»Der kan selvfølgelig være svipsere«, erkender Jørgen Chemnitz, der er asylchef i Dansk Røde Kors. Han vil nu bede sine medarbejdere undersøge, om der er »huller i vores system«.

Når asylcentrenes psykologer, socialpædagoger og sundhedsmedarbejdere opdager et barn med problemer, skal de rapportere det til de kommuner, der huser centrene. Derefter skal kommunerne udarbejde en detaljeret redningsplan for børnene.

Og det sker i stigende grad, siger Jørgen Chemnitz:

»Vi har flere underretninger til kommunerne, end vi før har haft, og det er jo også et symptom på, at der er mange børn, der ikke har det godt«.

Manglende hjælp
Psykolog Lise Merrild mener, at der er behov for at få præciseret, hvem der egentlig har ansvaret for børn, »som i den grad mistrives«.

Selv har Lise Merrild undersøgt en 12-årig pige, der beskrives som »en trist og socialt tilbagetrukket pige med et bekymrende dårligt udviklet sprog«, hvilket får psykologen til at spørge:

»Hvorfor bliver et barn, som er normalt begavet, og som er truet, ikke hjulpet?«.