Danske hiv-smittede frygter i den grad omverdenens reaktion på deres sygdom, at de vælger at holde diagnosen for sig selv.

Det fremgår af en helt ny og omfattende undersøgelse fra HIV Danmark, som for første gang vier et kapitel til såkaldt stigmatisering blandt Danmarks godt 5.000 smittede.

»Der er mange, som kun har fortalt om deres diagnose til ganske få. Meget færre, end hvis der havde været tale om sukkersyge eller kræft. Den stigmatisering er Sundhedsstyrelsen nødt til at tage alvorligt«, siger den ene af rapportens to forfattere, antropologen Anders Dahl.

Hver tredje har ikke sagt det til mor
Ifølge undersøgelsen har hver tyvende af de hiv-smittede ikke fortalt om diagnosen til nogen som helst, hver femte har fortalt om den til under to personer, og over hver tredje har kun orienteret maksimalt fem personer.

Hver tredje hiv-smittede har ikke fortalt om sin sygdom til sine forældre, og tre ud af fem har ikke fortalt nogen om deres diagnose på arbejdspladsen. Over hver tredje frygter, at deres hiv-diagnose rygtes i deres omgangskreds.

Og selv om undersøgelsen af hiv-positive ikke direkte fortæller, om de smittede har ret i at frygte omverdenens reaktion, tyder svarene på, at frygten kan være begrundet.

»Selv i sundhedssystemet, hvor man burde kende sygdommen og ricisi, er sundhedspersonalet frygtsomt over for hiv-smittede. Hvordan skal de smittede forvente, at deres barns lærer eller de andre børns forældre skulle have hensigtsmæssige reaktioner, hvis sygeplejersken ikke har det«, spørger forfatter til undersøgelsen, Anders Dahl.

Danskerne er uvidende om hiv
Antropologen forklarer de hiv-smittedes stigmatisering med blufærdighed over for en sygdom associeret med sex, men også med en overraskende uvidenhed i det omgivende samfund om den sygdom, som Politiken præsenterede første gang i 1981 med overskrifter som 'Bøsser ramt af sjælden kræft'.

»Jeg tror jo ikke på, at folk er onde. Selv om folk bredt set kender til sygdommen, og hvordan de beskytter sig seksuelt, er der en alt for stor frygt for, hvordan hiv smitter. Folk ved ikke, om bedstemor, som er smittet, må give barnebarnet et kys på munden, eller om man kan bruge samme toilet som en hiv-smittet«.

»Så bliver man som hiv-smittet utrolig isoleret. Folk burde jo have på rygmarven, at ingen af de situationer er farlige, hvis man vil have, at hiv-smittede ikke skal trække sig fra andre mennesker«, siger antropologen.

Behandling fjernede opmærksomhed
Han vurderer, at det er på høje tid at begynde at oplyse bredt om sygdommen igen i stedet for næsten 'kun' at informere i hiv-miljøet, også fordi stigmatisering risikerer at lede til flere smittede.

»Det er svært at fortælle en ny partner om sin hiv-smitte, for hvornår gør man lige det? Men vi kan ikke på baggrund af vores data sige, hvor mange der med vilje dyrker ubeskyttet sex uden at orientere partneren om en hiv-diagnose«, siger forfatteren.

Ifølge HIV Danmarks undersøgelse har næsten hver fjerde hiv-smittet inden for det seneste år dyrket usikker sex, men det fremgår ikke af svarene, om partneren var orienteret om sygdommen, eller om det var efter aftale med deres faste partner.

»Tragedien i det er, at da behandlingen kom, og folk ikke længere døde som fluer, så forsvandt dramatikken om hiv og i løbet af ganske få år også den politiske opmærksomhed«.

»Jeg håber, Sundhedsstyrelsen på baggrund af vores rapport og den store stigmatisering genindfører de brede oplysningskampagner om sygdommen«, siger Anders Dahl.