I 1995 fik Talaat Fuat Kasem ? en egyptisk mand, som til dagligt gik under navnet Abu Talal ? politisk asyl i Danmark selv om han var mistænkt og dømt for involvering i politisk mord og terrorangreb.

Det får nu Dansk Folkeparti til at bede justitsminister Lene Espersen (K) om at forklare, hvordan Abu Talal kunne få asyl i Danmark.

»Jeg ønsker samtidig en redegørelse for præcist hvornår Talaat Fuat Kasem fik asyl og under hvilken regering det skete. Jeg vil samtidig udbede mig garanti for, at det aldrig igen kan forekomme, at den slags terrorister, ville kunne få asyl i Danmark og derved undslippe strafforfølgelse«, siger retsordfører Peter Skaarup.

Danmark var sikkert tilflugtssted
En del af svarene findes allerede i en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Ifølge rapporten gav Danmark politisk asyl til Abu Talal i 1995 på trods af højlydte protester fra Egypten og på trods af, at Interpol havde udsendt en international arrestordre på ham.

Da Abu Talal i 1992 bankede på døren i Danmark havde han nemlig en imponerende kriminel historie med i bagagen.

Han var kendt som et højtstående medlem af den egyptiske terrororganisation al-Gama?a al-Islamiyya. En organisation, der ifølge DIIS-rapporten anså Danmark som et ideelt udgangspunkt for jihad-kampen på grund af Danmarks lempelige udlændingepolitik:

»Danmark blev generelt anskuet som et sikkert tilflugtssted og selv om nogen diskretion var påkrævet, blev forbindelserne til jihajisterne vedligeholdt og i nogen grad styrket«, konkluderer rapporten.

Flere medlemmer af den »ekstremt voldelige« terrororganisation søgte til Danmark, da de ikke var velkomne i deres hjemlande.

Også andre terrorister i Danmark
Men ikke kun egypterne fik gavn af den lempelige danske asylpolitik.

Ifølge DIIS-rapporten fik en række kendte jihad-tilhængere ophold i Danmark i 90?erne. Blandt andet irakeren Mohammed Abdel Wahhab Abdel Aziz, der i rapporten beskrives, som en af en af de mest radikale muslimske terrorister.

Han forlod ifølge rapporten Danmark i midten af 1990?erne, hvorefter han rejste til Tjetjenien, hvor han dræbte civile, voldtog kvinder og deltog i gidseltagninger.

Dødsdømt i Egypten
Ikke mindst i forbindelse med Abu Talal var de danske myndigheder på forhånd bekendte med hans sympatier.

Abu Talal blev i 1982 dømt for sin involvering i mordet på den egyptiske præsident, Anwar el-Sadat. I 1989 lykkedes det ham dog at stikke af, da han skulle overflyttes til et nyt fængsel.

Og i 1992 dømte de egyptiske myndigheder Abu Talal til døden in absentia for hans involvering i en række forskellige terrorhandlinger.

Derfor var han nødt til at flygte. Han endte i Danmark.

Fortsatte jihad-arbejdet i Danmark
I Danmark fortsatte Abu Talals åbenlyst sit arbejde for den militante jihad.

Han var tæt forbundet med Sheik Omar Abdel Rahman ? bedre kendt som ?den blinde sheik? ? der i dag afsoner 240 års fængsel for planlæggelsen af det første terrorangreb mod World Trade Center i 1993.

Abu Talal var samtidig redaktør for det ekstremistiske propagandablad al-Murabiton. Hans medredaktør var ingen ringere end Ayman al-Zawahiri, den egyptiske læge, der i dag er kendt som Osama Bin Ladens næstkommanderende i terrornetværket al-Qaeda.

Også Ayman al-Zawahiri blev angiveligt tilbudt asyl i Danmark.

Abu Talal holdt flammetaler med åbenlyse opfordringer til jihad i moskeen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Og han var ofte i selskab med Said Mansour, der tidligere på året, som den første nogensinde i Danmark, blev dømt for opfordring til terror.

Anholdt af CIA
Alligevel blev Abu Talal i 1995 tilkendt politisk asyl i Danmark, fordi Danmark ikke måtte eller ville sende ham tilbage til Egypten, hvor han risikerede dødsstraf.

Kort tid efter ? i september 1995 ? blev Abu Talal anholdt i Kroatien, officielt af de kroatiske myndigheder. Ifølge Politikens oplysninger var det dog den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som stod bag anholdelsen.

CIA fløj derefter Abu Talal til Egypten, som en del af USA?s hemmelige terrorprogram. Siden har han været forsvundet, angiveligt fordi hans dødsdom blev eksekveret i Egypten.

Justitsminister Lene Espersen har endnu ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt hun vil lave en undersøgelse af, hvordan Abu Talal kunne få asyl i Danmark.