Annonce
Annonce
Danmark 20. nov. 2007 KL. 00.00

Irakiske tolke på vej i job

De irakiske tolke, som hjalp de danske soldater i Irak, er i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark på vej ud på arbejdsmarkedet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De irakiske tolke, som hjalp de danske soldater i Irak, vil i gang med at arbejde.

Siden slutningen af juli har tolkene siddet på Røde Kors’ asylcenter i en granskov på Mols.

Syv af dem er dog slet ikke tolke, men uddannede ingeniører - og da Danmark netop står og mangler ingeniører, har én af tolkene taget kontakt til Dansk Ingeniørforening (IDA) for at skaffe sig og sine kammerater arbejde.

Vil tjene egne penge
Og jobprocessen er allerede i gang.

Y.K. hedder tolken, der tog initiativet. Han kalder livet på asylcentret for »en fastfrysning af vores liv«.

»I vores ordbog står der ikke skrevet noget om at sidde stille og modtage hjælp fra samfundet. Vi vil ud og tjene vores egne penge. Vi ved bare ikke, hvordan vi får kontakt til virksomhederne«, siger Y.K.

IDA matcher parterne
Det gør IDA til gengæld.

Her er man opsat på, at få irakerne ud hurtigst muligt.

»I løbet af et par uger vil vi forsøge at matche irakerne med danske virksomheder, og vi vil også opsøge nogle selv«, siger Kim Knudsen fra konsulentbureauet Kompliment, der er rådgiver for IDA.

Han har allerede haft et møde med irakerne.

»Lige nu gælder det om at afdække deres faglige kompetencer. De personlige er jeg ikke nervøs for - det er godt nok nogle dejlige mennesker. Jeg var i bedre humør, da jeg gik, end da jeg kom«, siger Kim Knudsen, der kun ser en enkelt alvorlig hurdle:

Dansk er et problem
»De skal lære at tale dansk. Selv i virksomheder, hvor engelsk er koncernsprog, tales der dansk i kantinen. Og danske virksomheder efterspørger medarbejdere, der kan indgå i team, og her er dansk en nødvendig kompetence«, fastslår Kim Knudsen.

Det har de irakiske ingeniører lidt svært ved at sluge.

»Det er kommet som et chok, at vi måske skal gå og trille tommelfingre i to år, mens vi lærer dansk. Jeg forstår det ikke, hvis Danmark mangler ingeniører. I Irak arbejdede vi fint med danskerne på engelsk, og jeg håber meget, at vi får mulighed for at lære dansk, mens vi arbejder«, siger den irakiske civilingeniør K.S.A.

Satser på Danmark
Efter danske standarder er det ellers gået hurtigt for de irakiske tolke. Inden for en uges tid forlader de asylcenteret i Ebeltoft og bliver sendt ud i lejligheder i forskellige kommuner. To af dem rejste allerede fredag til henholdsvis Horsens og Kalundborg.

Efter at have været forsidestof i aviserne i Irak og indslag på den arabiske tv-station Al-Jazeera nærer irakerne ingen håb om at vende tilbage til Irak lige med det første, men satser på et nyt liv i Danmark.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe