Annonce
Annonce
Danmark 22. nov. 2007 KL. 12.53

Krisesamtale skal hjælpe anholdte prostituerede

Socialarbejdere forsøger nu at hjælpe de 40 prostituerede kvinder, der blev anholdt, ud af det seksuelle misbrug, de lever af.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

40 prostituerede kvinder fra Afrika og Østeuropa sidder i dag til afhøring hos politiet i København. De blev anholdt i nat under en større politiaktion mod kvindehandel.

Medarbejdere fra Reden - Stop Kvindehandel sidder klar til at tale med kvinderne i enrum, når politiet har overstået afhøringerne. Denne del af indsatsen er en del af regeringens handlingsplan mod menneskehandel.

»Vi er i øjeblikket til stede på politigården, og vi taler med kvinderne om deres situation og om, hvilke tilbud de har brug for. Hvis det viser sig, at de er ofre for kvindehandel, så taler vi med politiet om, hvorvidt de skal have tilbud om at komme ud på et af vores krisecentre«, fortæller Trine Lund Jensen fra Reden - Stop Kvindehandel.

Mange anholdte på en gang
Hun regner med, at samtalerne med kvinderne vil strække sig over et par dage.

»Politiets aktion i nat har resulteret i anholdelser af rigtig mange kvinder, så jeg regner med, at vi både skal have samtaler med kvinderne i dag og i morgen. Det tager tid, når der er så mange, og jeg har aldrig været ude for, at der er anholdt så mange på en gang«, siger hun.

Når de møder jer på politigården, er de så parate til at fortælle deres historie?

»Nogle er, andre er ikke. Ofte nægter kvinderne, at de er i prostitution. Mange tror nemlig, at det er udvisningsgrund at blive anholdt for prostitution. Men i Reden - Stop Kvindehandel laver vi jo også opsøgende arbejde på gaden, og arbejder de der, så kender vi dem. Om de har lyst til at tale afhænger også af deres sikkerhedssituation. Ofte er de bange for bagmændene eller for politiet«, siger Trine Lund Jensen.

En stor del af kvinderne vil blive smidt ud af Danmark, fordi de ikke har papirerne i orden.

Derfor forsøger Reden - Stop Kvindehandel at få kontakt til frivillige organisationer i kvindernes hjemlande, som kan hjælpe dem igang med en uddannelse, når de kommer hjem.

Hvis ikke kvinderne bliver hjulpet ordentligt på vej, er det helt sikkert, at de må forblive i prostitution i hjemlandet, for kvinderne og deres familier har brug for pengene. Derfor er indsatsen i Danmark afgørende, hvis spiralen skal brydes for den enkelte kvinde, fortæller Trine Lund Jensen.

Lokkes med rigtig arbejde
Halvdelen af de cirka 4.700 prostituerede i Danmark kommer fra udlandet. FN anslår, at cirka en halv million kvinder og børn bliver importeret til EU årligt.

Langt størstedelen af disse kvinder og børn handles til udnyttelse i prostitutions- og sexindustrien i Europa, oplyser Reden - Stop Kvindehandel.

I Danmark bliver mange af de udenlandske kvinder lokket hertil med løfter om rigtigt arbejde som for eksempel servitrice eller frisør. Rejsen hertil koster kassen, og når kvinderne ankommer til for eksempel Italien eller Spanien, bliver de mødt med kontante krav om at skulle betale gælden af, fortæller Trine Lund Jensen.

»I den situation har kvinderne kun én måde at tjene så mange penge på, og det er ved prostitution. Men ofte sker det valg jo ikke fra den ene dag til den anden. Det her handler om at nedbryde mennesker, så de går med til det. Derfor er der for mange tale om en proces, før de går med til at arbejde som prostitueret«, forklarer Trine Lund Jensen.

Danske mænd betaler stadig
Og når den mulighed overhovedet er aktuel, skyldes det ene og alene, at for eksempel danske mænd er klar til at betale .

»I Europa er der millioner af kroner at tjene for bagmændene på denne måde, og så længe danske mænd vil betale for at have sex med de her kvinder, så vil det fortsætte. Så længe det er fuldstændig ansvarsfrit at bruge og misbruge kvinderne, så vil kvinderne blive udnyttet«, siger Trine Lund Jensen.

Den gæld, som kvinderne har med sig, er fiktive beløb, fortæller hun.

»Det kan være 50.000 eller 100.000 kroner. Eller hvad bagmændene nu kan finde på, og så kan der blive lagt dummebøder ovenpå. Lykkes det alligevel kvinderne at komme fri af gælden, har de ofte familie i hjemlandet, som har brug for penge. Så situationen kan være meget fastlåst«, siger Trine Lund Jensen.

Er der noget, I savner i den danske indsats?

»Vi savner en indsats i forhold til, hvis ansvar det er. Vi taler meget om, at det er synd for kvinderne, fordi de er fattige. Men det er jo de danske mænd, der bruger dem. Uagtet at de ved, hvilken situation kvinderne er i. Det er forfærdeligt, at disse kvinder bliver misbrugt, men det er altså vores egne mænd, der betaler for det«, siger hun og fortsætter:

»Vi vil anbefale, at man laver et forbud mod køb af prostitution. Men et sådan forbud kan ikke stå alene. Det er vigtigt at der kommer mere information omkring, hvad det er, der sker med de mennesker, der er i prostitution. Og så skal der også være sociale tilbud for både mænd og kvinder i forbindelse med et forbud. Der vil jo ske det, at der vil være en gruppe kvinder, som ikke kan ernære sig, og de vil få brug for rådgivning og hjælp«, siger Trine Lund Jensen.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe