Knap 200 ud af 3.000 lærerstuderende er bare ikke godt nok.

Det rekordlave antal nye studerende, der efter sommerferien har valgt naturfag som linjefag på landets seminarier, får undervisningsminister Bertel Haarder til at sætte gang i arbejdet med at lave den nye læreruddannelse om.

I denne uge præsenterer han en gruppe på fem-seks eksperter og fagfolk, som er udpeget af ministeren til at se loven om den nye læreruddannelse igennem for børnesygdomme.

Det har hele tiden været planen, at en følgegruppe skulle holde øje med eventuelle problemer i reformen, men flugten fra naturfagene har givet gruppen en helt konkret opgave, der betragtes som et akut problem.

Middelmådig placering i naturfag
»Vores opgave er at kigge på alle mulige problemstillinger i den nye læreruddannelseslov, og en af de første ting, vi skal gøre, er at styrke naturfag og få flere til at søge det på læreruddannelsen«, siger Per B. Christensen, som er formand for de kommunale børne- og kulturchefer og medlem af gruppen.

Han peger på, at PISA-undersøgelsen, der blev præsenteret i sidste uge, gav danske skoleelever en middelmådig placering i naturfag og viste, at det halter med elevernes interesse for faget.

»Kvalificerede lærere er en forudsætning, hvis vi skal flytte noget, for faglighed og engagement hænger sammen«, siger Per B. Christensen.

Lærere kan vælge færre linjefag
Under den gamle studieordning uddannede man i 2004 små 2.800 lærere, hvoraf mere end hver tredje havde et naturfag som linjefag.

Det dramatiske fald i ansøgere skyldes blandt andet det ændrede antal linjefag fra fire til to eller tre. De studerende skal helt fra begyndelsen vælge mellem dansk, matematik, natur/teknik og fysik/kemi, og den nye lov begrænser mulighederne for at springe mellem de forskellige faggrupper senere i uddannelsen.

Formand for naturfagslærere: Politikerne var advaret
Formand for Natur/teknik-lærerforeningen Erland Andersen peger på, at politikerne på forhånd var advaret om følgerne. Det fremgår også af de kommentarer, forskellige fagforeninger har indsendt til Folketingets Uddannelsesudvalg, før loven blev vedtaget.

»Man har skruet en læreruddannelse sammen, der modvirker målet om at opprioritere naturfagene. Politikerne fik at vide, at den ikke ville fungere, og nu kan vi desværre konstatere, at vi havde ret«, siger han.

Mest for fagnørder
Undervisningsminister Bertel Haarder erkender problemet, men opfordrer til at se fremad.

»Det var umuligt at vide, at reformen ville give færre med naturfag som linjefag. Vi skal hellere se at få gjort noget ved problemet hurtigst muligt, og det har jeg stor tillid til, at følgegruppen kan hjælpe med. Al bagklogskab frabedes, men gode forslag modtages med kyshånd«, siger ministeren.

Han vil ikke afsløre sine egne forslag til ændringer af uddannelsen, før gruppen har spillet ud.

At naturfagene ikke just har nogen magnetisk tiltrækningskraft på eleverne på landets seminarier, skyldes ikke kun den nye læreruddannelse. De studerende mener, at det blandt andet er et spørgsmål om fagets status generelt. Og om erfaringerne fra dengang, de selv gik i folkeskole.

»Det har traditionelt ry for at være et tørt fag, tror jeg. Det er sådan noget for fagnørder med fuglekikkertsyn«, siger Mona Dichmann fra Skive Seminarium. Selv har hun dog kastet sig over linjefaget natur/teknik.

Lærerformand har næsten opgivet
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har nærmest helt opgivet at få flere studerende til at vælge naturfag af sig selv. I stedet vil foreningen satse på at efteruddanne dem, der alligevel ender med at undervise i naturfag, når de kommer ud på skolerne.

»Vi må erkende, at vi ikke får det her løst ved hjælp af linjefagsfordelingen på seminarierne. Efteruddannelse vil give meget mere, og så er der brug for, at naturfagene får en større status generelt. Også hos de danske forældre, som rangerer naturfag lavt. Vi skal skrue på alle de håndtag, vi kan«, siger Anders Bondo Christensen.

Omkring årsskiftet fremlægger en ekspertgruppe sit forslag til en national handlingsplan for at øge interessen for naturfag blandt unge og hæve antallet af studerende på naturvidenskabelige uddannelser.