Det er langt fra alle, der har forældre, som de kan bruge til noget.

I al fald når det handler om at hjælpe med lektierne i gymnasiet. Og det er katastrofalt for alle de elever i 3. g, som i disse uger laver Studieretningsopgaven.

Eleverne får 14 dages fri til den omfattende skriftlige opgave, som skal laves derhjemme, når de har trukket deres opgaveformulering.

Det er en selvstændig opgave, men masser af de unge får hjælp fra deres forældre. Især dem, der kommer fra akademiske hjem med opslagsværker og gode input til den omkring 25 sider lange opgaves struktur.

Hvad er mest snyd?
Det er ganske enkelt snyd, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

De har nu lanceret en hjælpetjeneste til alle elever fra ikke-boglige hjem. På trods af at hjælpen er 'forbudt', fordi opgaven udelukkende skal løses af eleven selv.

Elever, der er på spanden med opgaven og kan ikke få hjælp derhjemme, kan nu maile eller ringe til den nye telefonhotline.

Over 200 gymnasieelever har - i følge DGS - allerede henvendt sig til dem for at få hjælp siden i onsdags.

I gang igen
»Nogle har spurgt om feedback på, om de er på rettet spor, mens andre simpelthen ikke har forstået den opgaveformulering, som deres vejleder har givet dem. Vi skriver ikke folks opgaver, men giver psykisk vejledning og leder dem på rette vej eller i gang igen, hvis de er gået i stå«, siger Gry Möger Poulsen, formand for DGS til politiken.dk.

Bag hotlinen sidder 14 studenter fra i sommer. De varetager den psykiske vejledning, mens et fagligt korps på omkring 20 universitetsstuderende tager sig af den faglige del.

Straffet i fremtiden
DGS peger på, at elever med forældre, der ikke kan være deres 'hjælpe-lærer' under skrivningen, bliver straffet på eksamensbeviset. Opgaven vægter som to karakterer på beviset og er derfor ret afgørende for elevens endelige gennemsnit.

»Vi gør det for at udligne den sociale ulighed. For den forskel er snyd for eleverne. Men det er mest snyd, at eleverne ikke har en central vejledning på skolerne under opgaveskrivningen, som alle kunne bruge«, foreslår DGS-formanden:

»Det ville være mere fair over for alle«.

Afkoder ikke reglerne
Selv om flere unge fra alle samfundslag begynder på gymnasiale uddannelser, er den sociale arv er stadigvæk ikke brudt. De unge med forældre uden uddannelse har det ikke særlig godt med skolen.

Mange af dem har rigtig svært ved at analysere og diskutere. De er ikke vant til det hjemmefra.

Disse elever kan heller ikke lure spillereglerne af - om det går ud på at kunne argumentere eller mene det samme som læreren. De føler sig i bund og grund fremmede på gymnasie-niveau.

Det fremgår af et omfattende forskningsprojekt som Center for Ungdomsforskning offentliggjore for et par måneder siden.

DGS kan kontaktes for hjælp til Studieretningsopgave på 70 20 40 17 eller på srp@dgsnet.dk.