Det mindretal af mandlige præster i Viborg Stift, som er imod kvindelige præster, må ikke længere vise deres modstand mod de kvindelige kolleger ved at nægte at trykke dem i hånden i forbindelse med ordination.

Det har biskop Karsten Nissen besluttet.

»Det hensyn, jeg har taget til modstanderne af kvindelige præster, kan ikke opretholdes, da det overskygger den kendsgerning, at mandlige og kvindelige præster er fuldt ud ligeberettigede. Derfor har jeg besluttet, at vi ved ordinationer i Viborg Domkirke fremover giver hånd til alle tilstedeværende præster samt til de repræsentanter for menighedsrådene, som deltager i processionen. Der må ikke være tvivl om, at kvindelige præster respekteres som præster i den danske folkekirke helt på lige fod med mandlige præster«, skriver Karsten Nissen i en pressemeddelelse.

Kvinder er 100 procent ligeberettigede
Biskoppen understreger, at han aldrig selv har været modstander af kvindelige præster.

»De kvindelige præster er 100 procent ligeberettigede med de mandlige præster. Jeg har aldrig haft den opfattelse, at kvinder ikke bør være præster. De bør fuldt ud respekteres som præster i folkekirken«, skriver han.

Biskoppen har i løbet af ugen haft møder med repræsentanter for både de kvindelige præster og de præster, der er imod kvindelige præster. Sagen blev forinden drøftet i Stiftssamrådet, hvor der ifølge biskoppen var overvejende tilslutning til at ændre den praksis, der har været i Viborg Stift.

Henviser til Bibelen
Viborg Stift har hidtil været det eneste stift i landet, som har arrangeret særordinationer for de mandlige præster, der af teologiske årsager ikke ønsker at give hånd til en kvindelig kollega i forbindelse med ordination.

De præster, der ikke vil give hånd, har understreget, at deres modstand mod kvindelige præster ikke hænger sammen med en modstand mod kvinder som sådan, men derimod hænger sammen med den orden, som de mener, at Bibelen beskriver. De henviser således til apostlen Paulus, der blandt andet forbyder kvinder at optræde som lærere.

Debat om statskirken
Biskoppens afgørelse har været ventet med spænding - også fordi debatten om de kvindelig præster berører forholdet mellem stat og kirke.

Håndtrykssagen rejser nemlig spørgsmålet om, hvor rummelig folkekirken skal være. Skal der være plads til alle nuancer i det kirkelige landskab, eller kan man stille krav til kirken, på samme måde som man stiller krav til serviceinstitutioner som folkeskolen og hospitalssystemet?