De store, københavnske 'brogader' kan snart blive fuldkommen støvsuget for biler.

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) vil have bilerne ud af byen og foreslår, at de store brogader reserveres til cykler, fodgængere og busser.

Med 'brogader' menes i første omgang Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.

Idéen falder i god jord hos resten af teknik- og miljøudvalgets venstrefløj og kan derfor sagtens blive en realitet.

Brogaderne er byens nervecentre
»Det er en glimrende idé. Der er et stort potentiale i eksempelvis Nørrebrogade - det kunne give et fantastisk handelsliv. Samtidig er det en stor miljømæssig gevinst«, siger Anne Vang, socialdemokratisk medlem af teknik- og miljøudvalget.

Enhedslistens medlem af udvalget, Morten Kabell, er også begejstret over forslaget.

»Brogaderne er byens nervecentre og binder bydelene sammen. Men de har ikke en størrelse, som er egnet til alle former for trafik, og det giver en masse farlige situationer hver dag«, siger Morten Kabell.

Allerede i september besluttede udvalget at lave et projekt til forbedring af Nørrebrogades funktion som strøggade.

Til februar vil Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med udvalget belsutte hvilket forslag, der skal arbejdes videre med.

Som sagt er der politisk flertal for det mest vidtgående - nemlig en bilfri Nørrebrogade.

Derefter vil forvaltingen igangsætte et 3-måneders langt trafikforsøg på gaden. Og ud fra konklusionerne, vil udvalget gå skridet videre og se på de andre 'brogader'.

Allerede om et år vil entreprenører begynde at ændre Nørrebrogade.

Mere attraktivt at tage bussen
Hvordan skal bilerne komme ind til centrum, når de store brogader bliver lukket?

»Det skal bilerne jo først og fremmest slet ikke. Vi har en god, kollektiv trafik, og hvis folk partout vil køre i biler, kan de slå sig sammen«, siger Morten Kabell.

Anne Vang er enig og mener, at den offentlige transport vil blive forbedret væsentligt med et bilforbud på brogaderne.

»Se for eksempel på linje 5A på Nørrebrogade - den kører virkelig langsomt. Kom bilerne væk, ville den komme hurtigere frem, og mange flere ville tage busserne. Bliver bilmængden reduceret, er jeg sikker på, at det bliver mere attraktivt at cykle og bruge den kollektive trafik«, siger hun.

Betalingsring rundt om centrum
Samtidig mener den socialdemokratiske ordfører, at trængselsafgifter ville være en oplagt mulighed.

Men for at lave en betalingsring uden om Københavns centrum, kræver det en blåstempling fra regeringen, som er imod ideen.

Morten Kabell fra Enhedslisten forklarer, at vil man løse de trafikale problemer, bliver det nødvendigvis med en blanding af pisk og gulerod.

»Pisk, fordi store gader bliver lukket, og tvinger folk til at bruge anden transport. Og gulerod, fordi vi får investeret mere i den kollektive trafik og skåner miljøet«, forklarer han.

'Verdens miljømetropol'
Camilla Burgwald fra SF bakker også umiddelbart op om forslaget.

»Det er klart, at det vil gavne miljøet«, siger hun men understreger, at hun gerne vil høre Bondams løsning på, hvordan bilerne skal komme ind til centrum.

I november sidste år vedtog København enstemmigt et forpligtende mål med overskriften ’Verdens miljømetropol 2015’, så Danmarks hovedstad kan blive verdens miljømetropol i 2015.

Langt de fleste af målene kan Københavns Kommune ifølge miljøeksperter selv bestemme, om den vil nå. Det kræver blot penge, og foreløbig er der afsat mere end en halv milliard kroner fra 2008 til 2010.