Annonce
Annonce
Danmark 3. jan. 2008 KL. 16.41

Psykisk syge er oftere fysisk syge

Psykisk syge er langt mere fysisk syge end resten af befolkningen. Tre ud af fire psykisk syge er også ramt af fysiske lidelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Blodpropper, rygerlunger, gigt, migræne og hjertekarsygdomme. Listen over fysiske sygdomme, der er udbredt blandt psykisk syge, er lang og trist.

I forhold til resten af befolkningen har de psykisk syge en klar overhyppighed af især hjertekarsygdom og luftvejslidelser. Det fremgår af en folkesundhedsundersøgelse fra Center for Folkesundhed under Region Midtjylland.

15 forskellige sygdomme er blevet analyseret, og alle 15 forekommer hyppigere hos psykisk syge end i resten af befolkningen. Det drejer sig især om hjertekarsygdomme, diabetes, luftvejslidelser, allergi, muskel- og skeletlidelser samt sygdomme i nervesystem og sanseorganer.

Ubehandlede sygdomme
»Undersøgelsen viser, at der er rigtigt mange ubehandlede fysiske sygdomme blandt psykisk syge. Der bør gøres en langt større indsats for bedre forebyggelse og behandling over alt i systemet for at rette op på dette«, siger sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, Region Midtjylland, til politiken.dk.

Mange af de psykisk syge har tilmed mere end én fysisk sygdom at slås med:

Hele 36 procent har to-tre fysiske helbredsproblemer oven i deres psykiske sygdom.

Usund livsstil
»I mange tilfælde er der tale om sygdomme, der direkte kan relateres til en usund livsstil. Det er jo kendt, at mange psykisk syge også er overvægtige, de ryger for meget og de motionerer alt for lidt. Når der ikke bliver gjort nok ved behandlingen af problemerne, kan det ofte forklares ved, at de psykisk syge tit har en dårlig kontakt til det somatiske, altså ikke-psykiatriske, behandersystem«, siger Finn Breinholt Larsen.

Finn Breinholt Larsen kalder det 'næsten uanstændigt', at de psykisk syge har så mange ubehandlede problemer.

Også selv om det ofte skyldes, at de psykisk syge selv isolerer sig og eksempelvis ikke går ret tit til egen læge.

»Den store opgave bliver at skabe en langt bedre kontakt mellem de psykisk syge og det somatiske system. Ofte afvises de psykisk syge, når de henvender sig til et sygehus. Måske får de på skadestuen besked på at henfende sig til en psykiatrisk modtagelse selv om de vitterligt fejler noget fysisk. Den slags bør ikke forekomme«, mener Finn Breinholt Larsen.

Nedlagte sengepladser
De senere års nedlæggelse af psykiatriske sengepladser angives som en medvirkende faktor til de mange fysiske problemer blandt psykisk syge.

De er i dag i højere grad overladt til sig selv i hverdagen, og som følge af deres psyskiske sygdom er de ofte slet ikke gode nok til at yde egenomsorg og tage vare på eget helbred, anfører Finn Breinholt Larsen.

Region Midtjylland vil selv forsøge at skabe en bedre koordinering mellem det psykiatriske og det somatiske behandlersystem. Det sker bl.a. ved nedlæggelse af det psykiatriske sygehus i Risskov, hvis aktiviteter skal lægges direkte ind under det kommende nye storhospital i Skejby.

»Men det er også nødvendigt at styrke kontakten mellem de psykisk syge og de alment praktiserende læger, som i langt højere grad bør være opmærksomme på patienternes fysiske problemer. Det gælder også de psykiatriske behandlere selv», påpeger Finn Breinholt Larsen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe