»Udleveringen af Søren Kam har intet med danmarkshistorien at gøre«.

Med de ord afviser Det Kongelige Biblioteks forskningschef, John Lauridsen, den kritik af Danmarks optræden under og efter den tyske besættelse, som den britiske historieprofessor David Cesarani kommer med.

Skyder over målet
Med afsæt i det danske krav om at få udleveret krigsforbryderen fra Tyskland - der hidtil har modsat sig, at den tidligere SS-soldat kan bringes for en dansk dommer - langer Cesarani ud efter danskernes håndtering af besættelseshistorien.

Den er holdt i alt for heroiske toner, når man tager med i betragtningerne, at danskerne samarbejdede tæt med tyskerne, mener han.

»Men Søren Kam-sagen kan ikke indsættes i dét, at man ønsker at hvidvaske danmarkshistorien«, siger John Lauridsen.

Han har udgivet flere bøger om besættelsestiden, blandt dem 'Over stregen - under besættelsen' om dem, der trådte over på den forkerte side eller i det mindste kom faretruende nær på at gøre det.

Danmark ikke alene i at lukke grænsen
Briten kritiserer i avisen The Guardian afvisningen af jøder, der forsøgte at flygte til Danmark.

»Men netop Cesarani ved som en kompetent mand, at det gjorde alle andre også. Vi bliver fremstillet som et enestående eksempel, Det var vi langtfra«, forklarer Lauridsen.

Han tilføjer, at der dengang ikke var nogen, der ville modtage for eksempel jøder eller kommunister, som forsøgte at slippe ud fra det tyske rædselsregime.

Eksport tvunget af omstændighedernee
Også kritikken af dansk landbrugs eksport til Nazityskland undrer.

»Landbrugseksporten måtte nødvendigvis gå til Tyskland. Der var ikke så mange andre at eksportere til«, forklarer den danske historiker med henvisning til krigstidens stop for handel med andre lande uden for den tyske sfære.

Havde landmændene ikke kunnet afsætte deres varer sydpå, ville det have haft alvorlige følger for hele samfundet, vurderer Lauridsen. Det samme gælder industriproduktionen:

»Alternativet havde været ingen industri«, forklarer han.

Østfrontfrivillige slap ikke fri
Cesarani lægger også vægt på, at omkring 7.000 danskere deltog frivilligt i krigen på tysk side, og at de alene fik et par års fængsel for forræderi.

»Sammenlignet med andre er det ikke noget stort tal. Det er ikke noget, man kan gøre hele det danske samfund ansvarlig for. Og da de kom hjem, skulle de simpelthen dømmes. Vi kan ikke sige, at man lod dem slippe igennem et nåleøje«, konstaterer den danske forskningschef.

Jødeaktionen skete med tysk velvilje
Han kan til gengæld godt følge den britiske historikers konklusioner om redningen af de danske jøder.

Cesarani nævner, at det i dag er spørgsmålet, hvorvidt tyskerne var tilfredse med at få jøderne sendt til Sverige i stedet for til udryddelseslejrene syd for grænsen.

Han understreger imidlertid stærkt, at ikke skal mindske anerkendelsen af indsatsen for at redde jøderne, som blandt andet fiskere fra Sjællandskysten gennemførte, selv om de antog, det kunne koste dem livet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at tyskerne - repræsenteret ved Best og kredsen omkring ham - så en åbenvar fordel i, at de forsvandt ud af landet. Det gav den fordel, at man kunne fortsætte at arbejde sammen med den danske administration og undgå modvilje i befolkningen«, mener Lauridsen.

»Det er ikke det samme, som at Eichmann og andre havde samme holdning«, tilføjer han med henvisning til Adolf Eichmann, der var ansvarlig for jødeforfølgelserne i Nazityskland og de besatte områder.