Annonce
Annonce
Danmark 19. jan. 2008 KL. 21.39

Postnummeret afgør udlændinges chancer for job

Ahmed i Ishøj har langt større chancer for at komme i arbejde end sin fætter i Hillerød.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ny undersøgelse fra Forsikring og Pension har kortlagt andelen af arbejdsduelige indvandrere på overførselsindkomst i 2007.

Her viser kommunegrænsen sig at være afgørende for, om de indvandrergrupper, der har dårligst kontakt til arbejdsmarkedet, får et job og slipper for overførselsindkomst.

Hvis alle kommuner var lige så gode til at aktivere de dårligst stillede indvandrere som landets fem bedste kommuner, kunne Danmark få op imod 20.000 flere personer i arbejde, vurderer adm. direktør i Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen:

Kan lære af hinanden
»Sammenligner vi kommuner, der har ens betingelser for at integrere indvandrere, klarer de opgaven meget forskelligt. Derfor må der være nogle kommuner, der kan lære noget af nogle andre«, siger Bremer Rasmussen.

Undersøgelsen fokuserer på den gruppe af indvandrere, der har dårligst tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter især irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere i alderen 30-55 år.

Vallensbæk er duks
Forskelle mellem kommunerne er langt hen ad vejen forventeligt, da kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at få indvandrerne i job. Det hænger blandt andet sammen med, hvor rig kommunen er, hvor gode jobmuligheder der findes, og hvor sunde og veluddannede kommunens borgere er.

Men selv blandt kommuner, der på papiret har de samme vilkår, er der stor forskel i antallet af indvandrere på overførselsindkomst, viser undersøgelsen.

Således er bare 25 procent af indvandrergruppen i Vallensbæk Kommune på overførselsindkomst, mens tallet er hele 69 procent i Hillerød, der har nogenlunde samme forudsætninger for at skaffe job. I Ishøj, der har langt ringere vilkår, er procentdelen 36 procent.

Laver skræddersyede forløb
Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor forskellen er så stor mellem kommunerne. Men duksen Vallensbæk forklarer succesen med en målbevidst strategi:

»Vi følger den enkelte indvandrer meget tæt og laver skræddersyede forløb. Vi tror på, at alle har en mulighed på arbejdsmarkedet, men vi stiller samtidig krav til dem«, fortæller Dan Nielsen, chef i Vallensbæk jobcenter, til Politiken.

Odense skraber bunden i undersøgelsen med 70 procent på overførselsindkomst. Kommunen har dog ringere forudsætninger end f.eks. Hillerød med 68 procent. Her forklarer man sin kedelige placering med ringe erfaring på området.

Rammebetingelserne er de samme
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger, at det ikke skal være postnummeret, der afgør chancerne på jobmarkedet. Han håber nu, at man vil tage ved lære af de gode eksempler.

»Forskellen må skyldes, at der er et forskelligt fokus i kommunerne. Derfor er det meget vigtigt, at vi bruger denne slags undersøgelser til at afdække, hvordan kommuner med samme rammebetingelser klarer sig. Det er de gode eksempler, der skal vise, hvad mulighederne er«, siger beskæftigelsesministeren.

Man skal dog passe på med at give kommunernes integrationsindsats hele skylden for de store forskelle, mener forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Eskil Heinesen, der påpeger, at indvandrergruppernes karakteristika ofte vil variere meget fra kommune til kommune - noget som undersøgelsen ikke tager højde for.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe