Det blev pludseligt lettere at komme frem.

En januarmorgen i 2006 skulle der betales for at køre ind i Stockholm.

Et seks måneder langt forsøg med bompenge fik meget hurtigt mængden af biler til at falde væsentligt - også uden for betalingszonen. Succesen førte hurtigt til, at bompenge-ordningen blev gjort permanent.

København ser mod Stockholm
Fra Københavns Rådhus skæver overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam længselsfuldt over sundet. De håber, at den stockholmske succes kan indføres i hovedstadsområdet, så de omfattende trængselsproblemer på vejene rundt om København - og inde i byen - kan mindskes.

Men alt tyder på, at de kan komme til at vente længe.

De borgerlige partier har hidtil afvist at tillade bompenge eller trængselsafgifter herhjemme. Og socialdemokraterne på Christiansborg vil ikke gå med til en bompengeløsning.

De fæstner i stedet deres lid til, at der senere kan udvikles et gps-system, så biler og lastvogne kan komme til at betale forskellige kørselsafgifter, alt efter om de kører på en øde, nordjysk motorvej eller på en tættrafikeret brogade i det indre København.

Svensk PR for bompenge
Svenskerne gjorde mandag et reklamefremstød for deres bompengesystem, der er indført i Stockholm. Den københavnske borgmesterduo var sammen med kolleger fra omegnskommunerne inviteret til en konference om Stockholms trængselsafgifter. Ritt Bjerregaard lægger ikke skjul på, at hun meget gerne ser en hurtig bompengeløsning i København.

»Antallet af vindere ved den løsning vil blive langt større end med den løsning, vi har i dag«, sagde hun med henvisning til de tilsandede veje i hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsfarten er nede på 27 km/t på grund af de mange biler på vejene.

»Vi har løsningen, hvis vi tør«, mener den socialdemokratiske overborgmester.

Folketinget afviser en betalingsring
Men i Folketinget afviser hendes partifælle, Klaus Hækkerup, ideen. Som partiets fungerende trafikordfører ønsker han i stedet et betalingssystem, baseret på gps-overvågning af køretøjerne.

Han venter, at det kan indføres, for eksempel når EU’s navigationssystem Galileo en gang kommer i gang.

»Der kommer alligevel ikke nogen betalingsring i denne regerings tid«, forklarer han.

Venter på nationalt gps-system
Dermed kan det tidligst indføres efter 2011, hvis der kommer en ny regering, der er mere venligt stemt over for trængselsafgifter. Og så vil prissedlen på et gps-baseret betalingssystem være den samme som på et system a la det stockholmske med kontrolposter, der automatisk registrerer biler på vej ind i betalingszonen.

»Til den tid kan vi lave betalingsringe om København og Århus - og så vil vi have brugt lige så mange penge som det ville koste at slutte alle op på det her«, siger han om et nationalt gps-system for kørselsafgifter med målere i alle biler.

Trafikordføreren mener, at der - når Galileo om få år ventes at være i gang - skal udvikles et intelligent trafikstyringssystem, der vil have samme bilbegrænsende effekter som bompenge.

»Vi kan få det samme med indførelsen af gps-systemet. Til stort set samme pris. Så man kan ikke sige, at vi sidder med korslagte arme og venter på morgendagens teknologi«, fastslår han.

Til debat i omkring 30 år
Både danske og svenske politikere har diskuteret forskellige bompengeløsninger i mindst 30 år.

Ifølge Carl Cederskiöld tog politikerne for en snes år siden de første konkrete skridt mod en løsning af de trængselsproblemer, der var opstået i Stockholm.

Som tidligere overborgmester blev han chefforhandler, da trængselsafgifterne skulle indføres. Og han lægger ikke skjul på, at modstanden mod bompenge endte med at koste socialdemokraterne i den svenske hovedstad dyrt.

Flere gange markerede partiet sin modstand både i rigsdagen og i bystyret. Og det var med til at skade partiet, forklarede han, da han præsenterede de svenske erfaringer. Det endte med, at det blev en borgerlig alliance, der stod for gennemførelsen af et seks måneders forsøg med bompenge.

Fin opbakning til bompengene
I dag er der en god opbakning bag bompengene, som er gjort permanente.

»En forudsætning for accepten er, at de, som er afhængige af bilerne, ved, at det går til en forbedring af vejene«, vurderer han.

Stockholm får årligt cirka 500 millioner svenske kroner i overskud fra bilister, der krydser betalingsgrænsen. Pengene er gået til at forbedre vejene omkring byen, til at ombygge usikre kryds og fjerne ’sorte pletter’ med mange uheld.

Til gengæld har byen fået en smidigere trafikafvikling og mindre forurening på grund af faldet i bilkørselen.

»Regeringen sinker os«
Det er resultater, teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam gerne ser i København.

»Der er ingen vej uden om at supplere med trængselsafgifter for at sikre fremkommeligheden i vores region«, fastslog han under konferencen og kritiserede landspolitikernes modstand mod at lade bilister betale for at køre ind i bymidterne.

»Det er vigtigt, at de nationale regeringer er med til at skabe rammerne for byernes udviklingsmuligheder i stedet for - som i Danmark - at sinke os«, tilføjede Bondam.