Man kan roligt gå til skriftemål og betro sig til sin præst uden frygt for, at staten lytter med, skriver Kristeligt Dagblad.

For på trods af den øgede fokus på terrorforebyggelse er det ikke lovligt at aflytte hverken præster eller imamer under skriftemål.

Det fastslår professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen.

Præst kan aldrig vidne mod dig
Han pointerer, at både præster og imamer såvel som forsvarsadvokater i Danmark er beskyttet mod aflytning gennem retsplejelovens paragraf 170, der siger, at politiet ikke kan bruge oplysninger fra aflytning af disse faggrupper til at få personer dømt.

»Idéen med lovgivningen er netop at beskytte betroelses- og fortrolighedsretten mellem person og præst eller forsvarsadvokat, og det vil man ødelægge, hvis man giver lov til aflytte i skriftestolen. Man skal kunne betro sig til sin præst vel vidende, at præsten aldrig kan vidne imod dig, med mindre man selv giver lov til det«, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Tidligere på ugen luftede den tyske indenrigsminister, Wolfgang Schäuble, tankerne om at ændre tysk lovgivning, så politiet får mulighed for at aflytte præster og forsvarsadvokater, der som de eneste grupper hidtil har været beskyttede mod aflytning.

Taler direkte med Gud
Men idéen om, at politiet skal kunne aflytte præster i en dansk skriftestol, er helt utænkelig, mener informationschef i Den Katolske Kirke i Danmark, Iben Thranholm:

»I skriftemålet har man krav på anonymitet, og det kan der ikke laves om på. I skriftestolen taler man direkte med Gud. I skriftestolen bekender et menneske sin synd for Gud, og det skal selv den værste forbryder og terrorist have lov til«, siger hun, men erkender samtidig, at kirken kan blive nødsaget til at bøje sig for at blive telefonaflyttet, hvis det bliver nødvendigt.

Hos Dansk Folkeparti er retsordfører Peter Skaarup dog mere på linje med den tyske holdning.

»Hvis valget står mellem at forhindre et terrorangreb med hundredvis af tabte menneskeliv og at tage hensyn til præstens tavshedspligt, vil jeg personligt mene, at vi skal prioritere menneskelivene højest. Det er en meget svær diskussion, og det kan i den sidste ende kun bero på et skøn i den konkrete situation«, siger Peter Skaarup.

V og K er imod tysk linje
I regeringen er der dog ikke noget ønske om at følge i tyskernes fodspor.

»Vi skal gøre så meget som nødvendigt og så lidt som muligt. Derfor mener jeg ikke, at vi skal så tvivl om den tavshedspligt, der er så nødvendig for præster, læger og advokater, siger Venstres retsordfører, Kim Andersen.

Samme melding kommer fra den konservative retsordfører, Tom Behnke, der advarer mod den tyske linje:

»Der kan altid opstå nødsituationer, men vi skal være meget tilbageholdende med at røre ved tavshedspligten. Tillader vi det, sker der meget let et skred, hvor vi ikke ved, hvad det næste så bliver«, siger Tom Behnke.