Annonce
Annonce
Danmark 28. jan. 2008 KL. 10.37

Københavnske politikere vil forbyde sexkøb

Et flertal af de københavnske politikere mener, at de kampagner, der skal få mændene til at lade være med at købe sex, har været utilstrækkelige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Problemet med prostituerede er i stigning i København og resten af landet.

I dag er over halvdelen af de prostituerede i hovedstaden udenlandske kvinder, og eksperter mener, at mange af dem er kommet hertil som led i trafficking, altså organiseret kvindehandel, skriver Metroxpress.

Derfor har et flertal bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF sendt en kraftig opfordring til regeringen om at forbyde sexkøb og samtidig få gang i sociale tiltag over for de prostituerede.

Politikerne mener, at de kampagner, der skal få mændene til at lade være med at købe sex, har været utilstrækkelige.

»Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse. Vi mener ikke, at sex er en menneskeret. Og personligt mener jeg, der er behov for et forbud mod sexkøb, fordi prostitution har så tragiske konsekvenser for mange mennesker«, siger Anne Vang, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen til Metroxpress.

Et socialt problem
Også socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten er tilhænger af et forbud mod sexkøb.

»Der er meget fornuft i at gøre det ulovligt at gå til prostituerede. Det gælder på alle markeder, at hvis man fjerner efterspørgslen, fjerner man også udbuddet. Men det må selvfølgelig aldrig stå alene, fordi prostitution samtidig er et socialt problem.

Den nuværende lovgivning er en rodebutik, som forhindrer kommunen i at gøre en effektiv indsats. Prostitution på den ene side er et lovligt erhverv - men ikke sådan at prostituerede har ret til dagpenge eller er beskyttet af arbejdsmiljøloven«, siger han til avisen.

I de fire partier er der dog ikke fuld enighed om, at forbud mod køb af sex er vejen til at tage hånd om prostitutionsproblemerne.

»Jeg har trukket mig som ordfører på det her område, fordi jeg ikke er enig i partiets linje med at kriminalisere sexkøb. Jeg vil ikke være med til at presse de prostituerede yderligere og gøre dem endnu mere udsatte. Men der er behov for lovgivning, som kan gøre op med vores dobbeltmoral«, siger Frank Hedegaard (SF) til Metroxpress.

2.100 prostituerede i København
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K).

Københavns Kommune anslår, at der er omkring 2.100 prostituerede i kommunen - på landsplan er minimumstallet 5.500.

Cirka halvdelen af de prostituerede menes at være udlændinge.

Der er sket en stigning i antallet af prostituerede siden 90’erne.

I 1999 blev det forbudt at købe sex i Sverige. Samme år blev prostitution legaliseret i Danmark.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe