Annonce
Annonce
Danmark 11. feb. 2008 KL. 08.18

Politiet: Uro skyldes kedsomhed

Politiet ser ingen politiske motiver til nattens uroligheder på Nørrebro, som blev begået af små grupper af unge. 11 blev anholdt - og løsladt igen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kedsomhed og dårlig stemning.

Det er umiddelbart ifølge politiet motivet til, at der i aftes på Nørrebro igen udbrød uroligheder med brand og knuste ruder som følge.

Vurderingen kommer fra den centrale vagtleder ved Københavns Politi.

»Det er lidt svært at vide, hvad motivet er. Det ligner kedsomhed - det ser ud, som om, de ville have gang i gaden«, siger vagtleder Jakob Kristensen.

Området blev mørkelagt
Han forklarer, at urolighederne begyndte omkring Folkets Park, hvor en gruppe unge smed en wire over en el-ledning og derved fik mørkelagt området. Da politiet kom ud, blev de mødt af molotovcocktails.

Uroen blussede op flere steder i bydelen i løbet af aftenen. På et tidspunkt brugte politiet tåregas med uromagerne, og kun med, hvad Jakob Kristensen betegner som en »hurtig og eftektiv indsats« fra politiets side, kom uroen under kontrol.

Politiet er i området
Der er ikke tale om unge, som politiet kender. Sikkert er det dog, at der er tale om unge fra indvandrermiljøet.

Den centrale vagtleder forklarer, at politiet i den senere tid har patruljeret ekstra i området omkring parken.

»Vi har kørt nede i området for at holde øje med typerne omkring Folkets Park. Der har været tale om en tryghedsskabende indsats. Der har været typer dernede, som har gjort at borgerne har følt sig utrygge«, forklarer han.

»Det har måske skabt en dårlig stemning. Måske har man ikke brudt sig om, at vi kørte i deres område«, siger Jakob Kristensen, der afviser, at politiet er en del af konflikten.

Flere små grupper
Ifølge Jakob Kristensen er der »intet som tyder på, at det var en politisk manifestation«.

Det var små grupper, politiet stod overfor rundt omkring på Nørrebro.

»Det er spredte meldinger 10-12 her og seks der. Det er små grupper, vi stod ikke overfor en massiv flok«, siger Jakob Kristensen.

Politiet har tidligere anslået, at der var tale om i alt 30-40 unge mennesker.

11 anholdt og løsladt
Der ifølge politiet ikke tale om voldsomme ødelæggelser. Dog er mange ruder knuste. En bil er brændt af og en anden blev væltet om på taget.

11 blev anholdt i løbet af aftenen, men de er alle løsladt igen. En blev anholdt sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og de øvrige var såkaldte præventive anholdelser.

»De gør det muligt at fjerne en flok, der vil blande sig i balladen, og det ser ud til at virke«, siger Jakob Kristensen, der fortæller, at der var roligt igen på Nørrebro omkring klokken halv et i nat.

Ikke udsigt til flere uroligheder
Han frygter ikke, at urolighederne vil blusse op.

»Det er svært at spå, men erfaringen siger, at det ikke er noget, som bliver ved. Nu er vi til stede i området, og ser vi nogen, som ligner målgruppen tager vi en sludder med dem«, siger han.

I aftes blev ni buslinjer i området omdirigeret på grund af urolighederne. De kører atter normalt.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Medier
11. feb. KL. 12.43
Glæde. Lærke Posselt fejrede sine priser på journalisthøjskolen i aftes. Hun var - selv sagt - i aldeles godt humør. - Foto: Jonathan Grevsen

Ung Politiken-fotograf tager to internationale priser på én dag

Lærke Posselt vinder to store priser for portræt af dansk-iransk skuespiller.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe