Danmarks Radios brug af skjult kamera blandt personale og beboere på bocentret Ringbo i Bagsværd ved København har haft alvorlige konsekvenser for flere af de alvorligt psykisk syge beboere.

I en Kronik i tirsdagens Politiken beskriver tre psykologer, hvoraf de to arbejder på Ringbo, hvordan tiden op til udsendelsen i DR’s ’21 Søndag’ var præget af angst og paranoia blandt beboerne og personalet.

»De vidste ikke, hvilken vinkel udsendelsen ville have, eller om de var fuldt anonymiserede. Ikke mindst blandt mennesker som vores beboere trives rygter og paranoia. En af beboerne er netop blev udskrevet fra den lukkede afdeling, hvor hun blandt andet havde skåret i sig selv. Ifølge beboeren skete det af angst for, hvad der ville blive vist i tv«, siger psykolog Paul Buhl Jørgensen fra Ringbos udviklingsafdeling.

Fejlmedicinering et kendt problem
Psykologernes eget arbejde blev ikke kritiseret i udsendelsen. Den viste, hvordan personalet i flere tilfælde delte stærk nervemedicin ud med rund hånd, at der var tilfælde af fejlmedicinering, og at fejlene ikke blev indrapporteret.

Sundhedsstyrelsen har i årevis forsøgt at få brugen af medicinen begrænset, fordi den både er vanedannende og kan være farlig for patienten sammen med anden medicin.

Journalist arbejdede med skjult kamera i seks måneder
Udsendelsen er produceret af firmaet Bastard Film for DR. En journalist havde i seks måneder arbejdet som afløser på Ringbo og under flere end 40 vagter optaget sekvenser med skjult kamera. Det fremgik ikke af udsendelsen, hvor mange gange reglerne faktisk blev overtrådt.

»Det er rigtigt, at der sker fejl, og at der nok også udleveres for meget medicin i nogle tilfælde. Det er et kendt fænomen, som journalisterne godt kunne beskrive på en anden måde uden at bruge skjult kamera med de deraf følgende omkostninger for nogle af de svageste mennesker i samfundet«, siger Paul Buhl Jørgensen.

Han mener, at udsendelsen ikke beskriver sammenhængen i behandlingen på Ringbo, og den gør det svært at rekruttere det rigtige personale i fremtiden.

»I vores verden arbejdes der med personlig tillid mellem personale og beboer, i den sammenhæng handler det også om konduite hos personalet. I en kultur, der kun fokuserer på fejl, forsvinder det«.

En syg beboer har mistet tilliden til andre menneskser
En af de syge beboere havde et særlig tæt forhold til journalisten med skjult kamera.

»Han fortalte mig, at han efter den udsendelse aldrig mere vil have tillid til nogen igen. Det er skrap kost og en høj pris at betale for de tv-klip«, siger psykologen fra Bostedet Ringbo.

Efter udsendelsen har Københavns Kommune lavet en handlingsplan, der skal forbedre forholdene på bostedet, hvor der primært bor mennesker med store psykiske problemer.

Skjult kamera nødvendigt
Hos DR beklager redaktionschef Jacob Kwon, hvis udsendelsen har fået følger for beboerne.

»Men det er ikke det, producenten, Bastard Film, har hørt fra ledelsen af Ringbo. De har fået at vide, at man ikke med sikkerhed kan fastslå, at problemerne skyldes optagelser med skjult kamera«, siger Jacob Kwon.

»Vi ved godt, at skjult kamera er i en zone, hvor vi krænker dem, der bliver filmet. Men vi vurderer altid, om sagen er stor nok og væsentlig nok til, at vi alligevel kan retfærdiggøre brugen af skjult kamera. Det synes vi i det her tilfælde«.

Hvad er det, der er nyt i den udsendelse?

»Det er, at vi kan dokumentere, at overmedicineringen sker mere eller mindre systematisk, og at personalet ved, at det er forkert«.

Udsendelsen blev rykket frem
Journalisten havde omkring 40 vagter på Ringbo. Har I tal på, hvor mange gange der skete fejl, i forhold til hvor mange gange der ikke var fejl. Det fremgik ikke af udsendelsen?

»Det tal har jeg simpelthen ikke lige her, så skal jeg have fat i Bastard Film«, siger Jacob Kwon.

Han understreger, at udsendelsen blev rykket frem for at gøre personalet og beboernes usikkerhed mindre, da DR og Bastard Film fandt ud af, at ansatte og beboere på Ringbo var klar over, at udsendelsen var på vej.