Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er ikke tryg ved de paragraffer om hemmelig udvisning af terrormistænkte, som hun i de seneste dage selv har administreret ved at udvise to tunesiske mænd.

Ministeren signalerer vilje til at se på, om de stærkt kritiserede udvisningsregler kan ændres. Reglerne betyder, at udlændinge med opholdstilladelse i Danmark kan udvises uden først at komme for en dommer, hvis de mistænkes for terror. Bestemmelsen blev indført som en del af den såkaldte terrorpakke i 2002.

»Jeg var ikke særligt begejstret for udvisningsbestemmelsen i 2002, og jeg er ikke blevet mere begejstret siden. Jeg har jo ikke ændret mening om retssikkerheden, bare fordi jeg er blevet minister, og derfor lytter jeg til debatten. Det er en god ting, at der er seriøse jurister, der drøfter spørgsmålet«, siger Birthe Rønn Hornbech.

PET: Til fare for statens sikkerhed
Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt tidlig tirsdag morgen tre mænd mistænkt for at ville myrde Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard. To af de anholdte er tunesiske mænd, der ikke er danske statsborgere.

Birthe Rønn Hornbech har som minister selv været med til at bestemme, at de skal udvises, fordi PET har vurderet, at de er til fare for statens sikkerhed.

Men beslutningen er taget, uden at nogen dommere har taget stilling til PET’s materiale, og det har Birthe Rønn Hornbech det svært med.

Før hun blev minister, har hun i mange debatter understreget, at kampen mod terror ikke må tilsidesætte de grundlæggende retsgarantier – såsom retten til at komme for en dommer.

Lagt mærke til forslag fra forsvarsadvokater
Hvad synes du selv, problemet er ved den nuværende ordning?

»Det er selvfølgelig, at der ikke er nogen domstolsprøvelse«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun har specielt lagt mærke til et forslag fra formanden for landets forsvarsadvokater Henrik Stagetorn om et nyt system, hvor en række udvalgte dommere i fortrolighed vurderer PET’s materiale, inden en udlænding kan udvises.

På den måde sikrer man på den ene side, at personen kommer for en dommer og på den anden side, at PET’s materiale forbliver hemmeligt.

»Jeg tør jo ikke sige, at jeg vil overveje det, for så er det straks som om, jeg vil fremsætte et forslag, men jeg har lyttet meget til Stagetorn. Det vil jeg i hvert fald give en tanke«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Stagetorn glæder sig over udmelding
Et bredt flertal i Folketinget har hidtil fastholdt muligheden for administrativ udvisning, sådan som det fremgår af udlændingelovens paragraffer 25 og 45 b. Men Birthe Rønn Hornbechs udmelding glæder Henrik Stagetorn.

»Det er meget positivt, at man nu kan tale om det. Retssikkerheden er ikke tilgodeset i de her sager, og vi modtager gerne en invitation til en kop kaffe, så vi kan give ministeren et idekatalog og få retssikkerheden tilbage på sporet«, siger han.

Henrik Stagetorn understreger, at det ikke skal være lettere for terrorister at gebærde sig, men at man må sikre en domstolsprøvelse af en eller anden slags.

PET har ikke afhørt de to tunesiske mænd
De to tunesiske mænd, der nu står til udvisning for at planlægge et mord på Jyllands-Postens tegner, er ifølge Politikens oplysninger slet ikke blevet afhørt af PET.

Efter deres anholdelse har de kun fået at vide, at de skal udvises. De eneste, der har set det materiale, PET har imod dem, er justitsministeren og integrationsministeren.

De to mænd sidder nu i et fængsel i København. Senere i dag skal de fremstilles for en dommer, som skal tage stilling til, om de fortsat skal tilbageholdes, indtil de kan sendes til deres hjemland.

Udvisningen foregår i praksis ved, at Udlændingeservice inddrager deres opholdstilladelse, hvorefter Rigspolitiets udlændingeafdeling skal sørge for den faktiske hjemsendelse.

Sagen kan dog blive langvarig, for de to mænd kan bede Flygtningenævnet tage sagen om udvisning op, hvis de mener, de vil være i fare i deres hjemland, Tunesien. En henvendelse til Flygtningenævnet har såkaldt opsættende virkning og sætter udvisningen i bero.

Han kan få livstid
Udover de to tunesere blev en tredje mand anholdt for planerne om at myrde Jyllands-Postens tegner. Men i modsætning til de to er han dansk statsborger. Han er nu sigtet for planlægning af en terrorhandling. Her er strafferammen op til livstid. Men heller ikke han får sin sag prøvet ved en domstol. Allerede tirsdag formiddag konstaterede PET, at man ikke havde grundlag for at få ham varetægtsfængslet.

Hans advokat, Henning Lyngsbo, er forundret og mener, at man her ser en helt ny side af PET’s virke. Og et nyt problem med retssikkerheden, ikke for udlændinge, men for danskere.

»Det var for mig klart fra starten, at PET ikke havde materiale til at få manden fængslet. PET’s chef siger, at PET ikke ville til domstolene for ikke at afsløre PET’s materiale og arbejdsmetoder. Men kan man bruge en så alvorlig paragraf på skrømt? PET ønsker ikke at få min klient fængslet, men opretholder sigtelsen, formentlig så længe de kan«, siger Henning Lyngsbro.

Han siger, at selvfølgelig skal PET have vide beføjelser for at kunne dæmme op for terror.

»Men det ser ud som om, PET nu åbent vil stresse potentielle terrorister, ganske som politiet stresser rockere. Det giver så afgjort problemer med retssikkerheden, for PET bliver jo så både udøvende og dømmende. De sætter domstolene ud af spillet, fordi de ikke vil føre sagen, men bøjer af, når manden er blevet stemplet«, siger Henning Lyngsbo.