Annonce
Annonce
Danmark 15. feb. 2008 KL. 01.08

Politi og brandvæsen har travt nat i hovedstaden

Lige nu bygges der barrikader i Tingbjerg. På Nørrebro er der også uroligheder. I Gladsaxe er brandvæsen talstærkt til stede ved højhus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er en travl nat i København og omegn for politi, brandvæsen og uromagere.

I Tingbjerg bygges der i disse timer barrikader, men på grund af den sparsomme natlige trafik lader politiet dem stå indtil videre.

»Der har været småbrande i containere og så videre. Der bygges en del barrikader i øjeblikket. Det er smågrupper, der går rundt og bygger og påsætter småbrande. Indtil videre gør vi ikke noget ved dem - de får lov at bygge lidt«, siger politikommissær Lars Borg.

Kun en anholdt til aften
Indtil videre er der kun anholdt en person i hele Københavns politikreds i aftenens løb. Vedkommende er anholdt for stenkast.

»I forhold til i går, hvor vi havde 17 anholdte, er vi rimeligt forskånede i aften«, siger Lars Borg, der tilføjer, at politiet har valgt en defensiv strategi i aften, hvor de primært skrider ind, hvis der er decideret fare.

Først på aftenen blev der desuden antændt op til ti biler i Kokkedal. Senere rykkede urolighederne til Birkerød og Farum, hvor der kort før midnat var ild i en stålcontainer.

Brandbomber mod to skoler
Der har været et forsøg på ildpåsættelse på Grundtvigsskolen i Københavns Nordvestkvarter - der blev smidt brandbomber på skolens tag, men det lykkedes at undgå en brand

Til gengæld har en lignende antænding af Værrebro Skolen i Bagsværd ifølge Vestegnens Politi forårsaget en omfattende brand i flere af skolens bygninger.

Stille på Vesterbro
Lidt over klokken 23 blev der antændt containere ved Folehaven i Valby. Vestrebro har til gengæld været fredeligt siden et par containerbrande først på aftenen.

På samme tidspunkt var der ild i en ubeboet ejendom på Vesterbro - det vides endnu ikke, om branden er antændt, men umiddelbart efter blev omkring ti unge angiveligt set løbe fra stedet.

Fredag morgen begynder brandtekniske undersøgelser og efterforskning.

Brand i Høje Gladsaxe
Også på Nørrebro er der spredte mindre brande og uroligheder i blandt andet Blågårdsgade.

»Vi har en god kontakt til forældregrupperne, som går rundt i områderne«, siger Lars Borg.

Københavns omegn har der været brand i en vaskekælder under et højhus i Høje Gladsaxe. Brandvæsenet mødte talstærkt op for at bekæmpe branden.

Der er indkaldt ekstra mandskab »så vi kan klare et par dage endnu«, ifølge politikommisær ved Københavns Politi Lars Borg.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe