Mange unge andengenerationsindvandrere påtager sig en offerrolle, der kan bruges til at undskylde aggresssive handlinger.

Det mener seniorforsker Ulla Holm på Dansk Institut for Internationale Studier, der er ekspert i national identitet og etniske konflikter.

Offerrolle
Vi er blevet mere mistænkelige over for fremmede siden 11. september, mener Ulla Holm. Og dét er en af de ting, der nu får de unge til at reagere.

»Mange af de unge føler sig ekskluderede. Enten ved at de har ekskluderet sig selv med en aggressiv adfærd, eller ved at de ikke føler, omgivelserne forstår dem«, forklarer Ulla Holm

»Offerrollen er der mange, der påtager sig. De betrager sig som ofre for racisme og islamforskrækkelse, og så angriber de alle tegn på det, de synes, de ikke selv kan opnå«, siger forskeren og henviser til de sidste dages afbrændinger af skoler.

»Staten tilbyder de unge noget, der ikke giver dem, den lighedsfølelse de mangler. Skolerne fører dem ikke op af stigen«.

Uroen stopper ikke
I Frankrig har der i flere år været voldsomme sammenstød mellem politi og andengenerationsindvandrere, som Ulla Holm har fulgt tæt. I efteråret 2007 blev omkring 80 betjente såret under balladen. Unge antændte biler, skoler, børnehaver og svømmehaller.

»Strukturelt set er det samme type problem, vi ser i Danmark nu. Det er et udtryk for en generel ungdomsutilpassethed, hvor kernen består af anden- og tredjegenerationsindvandrere«, forklarer Ulla Holm.

Og fortsætter den sidste uges uroligheder herhjemme med at ligne balladen i Frankrig, skal vi ikke regne med, det er overstået foreløbigt.

»Det her problem vil være vedvarende. Det er ikke overstået, når ugen er omme«, fastslår Ulla Holm.

Danmark bedre løsningschancer
I Frankrig har unge anden-, tredje- og fjerdegenerationsindvandrere sat brand i gaderne siden 1970'erne, og problemet er efter 30 år stadig ikke løst.

Ulla Holm spår Danmark væstentligt bedre muligheder for at finde en løsning.

»Ghettoerne i Danmark er mindre, strukturen er fladere, der er mere præventivt arbejde og mere diskussion end i Frankring«, siger hun, men fastholder, at løsningen ikke kommer af sig selv.

»Det koster penge at gøre noget ved det her. Forskere, politikere, skoler og netværk skal indgå i en meget åben debat om, hvordan man inkluderer de unge, som føler sig ekskluderede«, mener Ulla Holm.

»Og så skal der meget mere nærpoliti i gaderne, som kender de lokale forhold«, forklarer hun og henviser til, at det lokale nærpoliti afhjalp urolighederne i Frankrig, indtil regeringen skar ned på det i 2002.