Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og flere andre politikere taler, siger erfarne jurister, direkte usandt, når de i sagen om administrativ udvisning af udlændinge forsvarer ordningen med, at en opholdstilladelse, der er tildelt administrativt, også kan inddrages administrativt.

Senest sagde Anders Fogh Rasmussen i et live-interview i TV-avisen søndag ordret:

»Der er jo altså tale om opholdstilladelser, der er givet administrativt og derfor også kan tages igen administrativt«.

»Forførende smart«
»Det er en forførende smart udtalelse fra statsministeren, men det er forkert, det han siger. Han må have rådført sig mere med sin spindoktor end med sine jurister. For hvis udtalelsen var rigtig, var Danmark en bananrepublik. Så havde man sat retssystemet ud af kraft«, siger professor Henning Koch, Københavns Universitet.

Hans kollega på Aarhus Universitet, professor Jens Vedsted-Hansen kalder statsministerens udtalelse for »en politisk floskel«. »Udsagnet er vildledende og irrelevant for debatten. Man kan ikke sige sådan«, siger Jens Vedsted-Hansen.

Flere andre politikere har udtalt sig på samme måde i forbindelse med den administrative udvisning af to tunesere, der var under mistanke for at ville dræbe en bladtegner.

»Administrative myndigheder kan trække administrative tilladelser tilbage, men kun hvis det er lovligt. Det afgør en domstol, om det er. Og det er just pointen i hele sagen«, siger Henning Koch.

Retsgarantierne gælder
Jens Vedsted-Hansen forklarer, at f.eks. kørekort, flycertifikater og autorisationer tildeles administrativt.

»Men det er også sådan, at hvis myndighederne vil inddrage dem igen, så kan folk klage og i sidste ende få en domstol til at afgøre sagen. Og det skyldes jo helt enkelt, at det er et voldsomt indgreb over for den enkelte, og derfor træder de almindelige retsgarantier i kraft, ofte endda på en særlig effektiv måde. Disse tilladelser kan ikke inddrages rent administrativt«, siger Jens Vedsted-Hansen.

Også opholdstilladelser tildeles administrativt.

Men, siger Jens Vedsted-Hansen, også her gælder det, at udvisning og inddragelse af en opholdstilladelse normalt kun kan ske efter en domstolsprøvelse.

»Hvis en udlænding med opholdstilladelse begår en alvorlig lovovertrædelse, så kan domstolen oven i den almindelige straf dømme ham til udvisning, altså mister han sin opholdstilladelse. Opholdstilladelser fratages altså ikke administrativt – bortset fra i de tilfælde, vi nu ser praktiseret i sagen med tuneserne – så der er altså ikke tale om en generel regel, som politikerne får det til at se ud som«, siger Jens Vedsted-Hansen.

I retsstater dømmer dommere
Henning Koch siger, at det er fundamentet i retsstaten, at vi har en tredeling af magten.

»Folketinget laver lovene, administrationen træffer konkrete afgørelser efter loven, og de administrative afgørelser kan kontrolleres af de uafhængige domstole«, siger han.

Han nævner som en variant, at Flygtningenævnet kan træffe administrative afgørelser om opholdstilladelser, fordi Folketinget har truffet en beslutning om et såkaldt endelighedsprincip.

»Flygtningenævnet er ikke en domstol, men Højesteret har ved flere lejligheder afgjort, at nævnet netop på grund af sin uafhængige status er et domstolslignende organ, og dermed er retsgarantierne tilstrækkeligt opfyldt«, siger Henning Koch.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra statsministeren til juristernes kritik.

S ønsker PET-lov
Derimod kvitterede Anders Fogh Rasmussen i går for et udspil fra Socialdemokraterne i sagen om administrative udvisninger.

»Det er naturligt at se på spørgsmålet og kritikken, når vi ud i fremtiden skal se på reglerne for PET’s arbejde«, sagde statsministeren.

Ud i fremtiden betyder mindst et par år.

Socialdemokraterne vil nemlig afvente resultatet af arbejdet i et særligt udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan bl.a. Politiets Efterretningstjeneste, PET, skal kontrolleres.

»Vi er tilfredse med, at regeringen er i bevægelse. Vi ønsker en PET-lov, og derfor skal arbejdet gøres grundigt. Vi går ud fra, at statsministeren og justitsministeren nu sørger for, at udvalget inddrager spørgsmålet om balancen mellem statens sikkerhed og den enkeltes retssikkerhed i arbejdet«, siger retsordfører Morten Bødskov (S).