Når seks ud af ti danske mænd mener, at indvandrerkvinderne er det væsentligste ligestillingsproblem, forsøger de at bilde danske kvinder ind, at de har det godt nok.

Sådan udlægger SF?s socialordfører, Özlem Sara Cekic, resultatet af en omfattende meningsmåling som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, hvor 1.108 respondenter giver deres bud på de største udfordringer på ligestillingsområdet.

Mænd bortforklarer
Meningsmålingen viser, at otte ud af ti af kvinder mener, at løngabet mellem mænd og kvinder er det mest påtrængende problem, mens seks ud af ti danske mænd peger på, at indvandrerkvindernes ligestilling som det største problem.

Og det er der en indlysende årsag til, mener Özlem Cekic.

»Jeg tror, at det er en rigtig god måde at flytte fokus på de problemer, vi har i vores samfund. Mændene bruger minoritetskvinderne til at fortælle de danske kvinder, at de har det godt - det er en måde at legitimere de åbenlyse problemer, der er med ligeløn på det danske arbejdsmarked«, siger Özlem Cekic.

Tørklæde og silikonebryster - samme problem
Hun mener, at ligestillingskampen skal ses i et bredere perspektiv på tværs af køn og kulturer.

»Når vi snakker ligestillingskamp, synes jeg, at der er en tendens til at dele den op i farver og sige, der er en ligestillingskamp for danskere, og en for indvandrere. Vi bør se det her som et ligestillingsproblem og ikke som et kulturelt problem. Vi har en fælles ligestillingskamp, som vi kvinder må stå sammen om. Vi kæmper alle sammen mod lav løn, salg af kvinder, undertrykkelse, seksuel objektgørelse og vold mod kvinder«, siger Özlem Cekic.

Som eksempel nævner hun mænds trang til at bestemme over, hvordan kvinder skal se ud.

»Det er et kæmpe problem, når muslimske mænd vil bestemme, om kvinder skal bærer tørklæde, men det er et lige så stort problem, når danske mænd tvinger kvinder til at tabe sig og få silikonebryster. Kvinder skal have lov til at bestemme over deres egen krop, og jeg synes ikke, at det ene problem er større end det andet«, siger Özlem Cekic.

Ikke vandret nogen steder fra
Da 31-årige Özlem Cekic blev valgt ind i Folketinget for SF i efteråret 2007, skrev hun samtidig danmarkshistorie og blev den første indvandrerkvinde nogensinde i Folketinget.

Og da hun samtidig var nybagt mor, der havde ført valgkamp med »mælk i begge bryster«, som hun selv siger og en mand, der passede barn i baggrunden, virkede hun som en magnet på mediernes søgelys.

»Folk syntes, at det var så flot så flot, at jeg som indvandrerkvinde var blevet valgt ind i Folketinget. Det kunne jeg slet ikke identificere mig med. Jeg er ikke vandret nogen steder fra - jeg er gammel Vesterbro-pige«, siger Özlem Cekic, der er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden hun var ti år.

Ufaglært baggrund er flottere
Derimod er hun stolt af, at hun som datter af ufaglærte forældre er blevet et medlem af den lovgivende magt - det burde man fokusere på i stedet, mener hun.

»Hvis der er noget, der er fantastisk er det, at komme fra en ufaglært familie og blive en del af Danmarks elite mere end, at jeg er indvandrer og kvinde - det synes jeg er fuldstændig irrelevant«, siger Özlem Cekic, der selv er uddannet sygeplejerske.

Lavtlønnede kvinder skal have løft
Et af de ligestillingsproblemer, der ligger Özlem Cekic mest på sinde er de lave lønninger i de typiske kvindefag som rengøring og social- og sundhedsassistentfaget.

Derfor fejrer Özlem Cekic kvindernes kampdag ved at tage ud og besøge nogle af de kvinder, det drejer sig om ved at besøge dem i 3F sammen med overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

»Mit budskab til dem vil være, at jeg ikke synes, at de skal finde sig i det. Vi står foran en overenskomstkonflikt, og der er vi nødt til at stå sammen. De lavtlønnede kvinder skal have et løft«, siger Özlem Cekic.