Kvindernes internatinale kampdag i går var anledningen til, at politiken.dk i løbet af ugen har sat fokus på ligestilling, kvindekamp og feminisme.

Emnerne har optaget læserne: Omkring 10.000 har deltaget i afstemninger, og artiklerne er kommenteret cirka 500 gange.

Diskussionen om, hvorvidt sexkøb skal forbydes, har fyldt absolut mest. Først var et lille flertal af læserne imod, men det har ændret sig: Over 3.600 vil forbyde sexkøb, svarende til 52 procent af dem, der har stemt.

Uligeløn er det vigtigste problem
Også den manglende ligeløn blev sat på dagsordenen.

53 procent i politiken.dk's afstemning mener, at lønsforskellen mellem kvinder og mænd er det største ligestillingsproblem.

»Kvinder får mindre i løn, fordi vi opdrages til at sætte os selv i baggrunden, og fordi mænd opdrages til at regne sig selv for bedre end kvinder«, skrev Nanna Gerskov som en forklaring.

En anden læser efterlyste handling:

»Det er på høje tid, at der nedsættes en lønkommission til at kulekrave lønsystemerne i det offentlige«, skrev Dorte Sørensen.

Læserne: nej til kvoter
En anden diskussion, der fyldte meget i den forløbne uge, var spørgsmålet om kvoter, der skal sikre kvinderne en bedre repræsentation i virksomhedernes bestyrelser.

Det er et flertal af politiken.dk's læsere imod: 51 procent siger nej.

En af læserne, Anders Mortensen, synes, det vil være fint med flere kvinder i bestyrelser, men mener ikke, at kvoter er en god ide:

»Det ville bare skabe mistillid omkring kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og med god grund, da en del af dem i så fald ville være blevet valgt på grund af deres køn, hvilket da ikke er særlig tillidsvækkende«, skrev han.

En opgørelse, foretaget af politiken.dk viser, at den ligelige fordeling mellem mænd og kvinder også halter i fagbevægelsen. Selv om 55 procent af medlemmerne i landets 12 største forbund er kvinder, så udgør de kun 28 procent af topledelserne.

Søn ville have dukkevogn
De konkrete ligestillingsproblemer skyldes muligvis, som en forsker påpegede, at børn opdrages til ulighed.

Det var 80 procent af læserne enige i.

Diskussionen om, hvor stor en del af forskellen mellem mænd og kvinder der er biologisk betinget, og hvor meget der bliver socialt konstrueret, blev også kommenteret:

»Da min søn var to et halvt, fik han en dukkevogn, som han havde ønsket sig. Han var selv med ude og vælge den og gik stolt rundt med den, når vi gik tur. Hans skuffelse var derfor stor, da han flere gange fik kommentarer som »nårh, låner du din lillesøsters dukkevogn«. Ingen ville tro, at han selv ville have dukkevognen«, skrev Dorthe Rasmussen.

»Til sidst holdt han op med at bruge den«.

Udviklingen går alt, alt for langsomt
Problemerne med blandt andet ligeløn og ulighed fik en række feminister og kønsforskere til at gøre op med myten om, at ligestillingen lever i bedste velgående.

De kritisererede udviklingen for at gå alt, alt for langsomt.

Det illustreres blandt andet på universiteterne, hvor en udregning viser, at der vil gå 248 år, før der er sammenhæng mellem, hvor mange kvinder der bliver uddannet, og hvor mange kvinder der får professoraterne.

»Det er ikke rart at være kvinde på en voldsomt mandsdomineret arbejdsplads, hvad enten denne er universitetet eller Olsens Autoværksted. Det er min personlige erfaring. Jeg tror ganske enkelt ikke, at kvinder har noget incitament til at søge professor- og rektorstillinger«, skrev V. Schmidt.

71 procent af læserne mente, at udviklingen, hvor kvinderne er i flertal på gymnasier og universiteter, ikke automatisk vil føre til ligestilling i samfundet.

Politikere pisser i bukserne
Politiken.dk fik også besøg af feministen Katrina Schelin og kønsforskeren Sarah Højgaard Cawood, der svarede på spørgsmål fra læserne.

Katrina Schelin erklærede sig enig med en læser, der er misundelig på svenskerne, fordi feminisme ifølge læseren ikke er et fy-ord i Sverige.

»De danske politikere er ekstremt angste for at gøre noget som helst aktivt for at modarbejde uligestillingen i vores samfund. De pisser i bukserne, når der er nogle, der tør nævne fy-ordet kvoter. Alt skal foregå frivilligt. Jeg må le! Hvordan mon det ville gå med skattebetalinger, hvis de kun var frivillige?«, skrev Katrina Schelin.

Hun gav også et bud på, hvad kønskampen går ud på:

»Det handler for mig primært om at skabe en mere ligelig fordeling af goderne i samfundet mellem de to køn, og p.t. er det kvinderne, der har underskud på prestige-løn-indflydelses-budgettet. Derfor ikke kun kønskamp, men også kvindekamp«, skrev Katrina Schelin.

Vigtigt at markere kampdagen
Katrina Schelin markerede kvindernes internationale kampdag ved at vise en række kortfilm i Empire Bio, hvor hun er kommunikationsleder.

Og 57 procent af læserne mente, at det er vigtigt at markere dagen.

Malene Garp skulle spille plader til en støttefest for et fodboldhold.

»Så jeg vil modtage kommentarer og spørgsmål som: 'nå for søren, det er ikke så tit, man ser en kvindelig DJ', 'spiller du din kærestes plader', 'hvad får en kvinde til at blive DJ' og 'er du så til mænd eller kvinder'«, skrev hun.

»Jeg vil markere dagen i dag (i går, red.) ved at spørge en af aftenens andre DJ's, om han spiller sin kærestes plader«.