Annonce
Annonce
Danmark 12. mar. 2008 KL. 15.20

Minister pudser politi på bankocentre

Sundhedsministeren truer med bøder og politi, hvis landets bankocentre ikke strammer op på rygereglerne. Men bankocentrene er allerede et skridt foran.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis landets bankocentre ikke stikker piben ind og overholder rygeloven, vanker der bøder og i yderste konsekvens besøg af politiet.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål stillet af socialdemokraten Jens Christian Lund.

Sidstnævnte har hæftet sig ved, at flere bankocentre er begyndt at sælge medlemskort ved indgangen for småpenge. Derefter kan bankocentret hævde, at der er tale om en 'lukket forening', hvor rygeloven ikke gælder.

Foreninger får oplysningsbrev
Men den fortolkning af rygeloven er forkert, påpeger ministeren, for når enhver kan melde sig ind i en forening, er den ikke lukket.

Det fremgår af et standardbrev, der kan læses på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Ministeriet sender også brevet ud til bankoforeninger, der balancerer på kanten af rygeloven.

Jakob Axel Nielsen oplyser, at langt hovedparten af bankoforeningerne overholder lovens regler. Men:

»Hvis ministeriet bliver orienteret om, at en bankoforening ikke overholder lovens regler - til trods for at de er blevet orienteret herom, herunder sanktionerne for ikke at overholde dem - vil ministeriet i specielt grove tilfælde rette henvendelse til politiet med henblik på at vurdere behovet for at gribe ind«, skriver sundhedsministeren.

Bankoforeninger kan ikke lukkes
I rygeloven står der dog ikke noget om, at man kan lukke en bankoforening, selv om rygeloven bliver overtrådt bevidst.

Men foreningen kan få bøder fra 2.000 til 10.000 kroner.

Jens Christian Lund er tilfreds med sundhedsministerens svar:

»Det var et overraskende klart svar fra ministeren. Som jeg læser det, vil ministeren skrive til dem, hvis de ikke overholder loven, og hvis de så stadig ikke følger loven, vil han sætte politiet ind. Det havde jeg også regnet med«, siger S-politikeren til Altinget.dk.

Foreninger har modsvaret klart
Men hos 'Centrum Bingo' i Kolding har formand Preben Solgaard fundet en måde at omgå loven på:

»Vi har lavet en forening, der hedder 'Bingo for rygere'. Den skal du være ryger for at melde dig ind i, så dermed er der ikke længere tale om ''offentlig adgang'«, siger Preben Solgaard til politiken.dk.

Ifølge formanden er over 95 procent af medlemmerne i 'Centrum Bingo' alligevel rygere, fordi »bingospil er en social syssel, der bare hænger sammen med rygning«, som han siger.

'Centrum Bingo' har sendt en redegørelse til Sundhedsministeriet, der i øjeblikket vurderer, om rygebingoklub-konstruktionen er lovlig.

Preben Solgaard antager, at flere af landets bankoforeninger venter i spænding på ministeriets afgørelse.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe