Demokratikanonen får ingen betydning, og i øvrigt rammer den også galt.

Sådan lyder dommen fra oppositionen i Folketinget lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, efter at regeringen i dag har præsenteret en kanon med 35 højdepunkter i demokratiets historie.

De 35 begivenheder, personer og strømninger på listen er mangelfulde, lyder det fra oppositionen.

Mangler Muhammed og terrorangreb
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen undrer sig over, hvor begivenheder som terrorangrebene på USA 11. september 2001 og Muhammedkrisen i 2005-2006 er blevet af.

»Det er jo latterligt, at de to værste anslag mod frihed og folkestyre i nyere tid slet ikke er medtaget«, siger han i en pressemeddelelse.

Ministrene bag kanonen har på forhånd sagt, at kanonen kun ville medtage begivenheder frem til år 2000, og at efterfølgende punkter må tages med i en ny kanon.

»Det holder da ingen steder! Det er nu og her i Danmark, at vi har demokrati-udfordringen, og hvis ikke en demokratikanon, der udgives mens dannebrog afbrændes i udlandet og hjemlige islamister truer vores demokrati, skal beskæftige sig med disse ting, bliver den let meningsløs«, siger Martin Henriksen.

»Demokrati skal praktiseres«
Også Enhedslisten mener, at demokratikanonen overser væsentlige faktorer, der har præget demokratiet.

»Det er befolkningens aktive deltagelse i fagbevægelsen, kvindebevægelsen, boligbevægelsen og de andre demokratiske bevægelser, der igennem en konstant kamp mod ulighed og for demokratiets udbredelse til flere og flere områder af samfundslivet, har sikret demokratiet. Denne erkendelse er totalt fraværende i demokratikanonen«, skriver Per Clausen (Enh) i en pressemeddelelse.

SF's Pernille Vigsø Bagge mener ikke, at det overhovedet er fremmende for demokratiet at lave en kanon.

»Demokrati er noget, der skal praktiseres - ikke kanoniseres«, skriver hun i en pressemeddelelse.

Får ingen betydning
»Det er en smule grinagtigt og vel i bund og grund udtryk for nationalromantiske drømmerier, som har meget lidt med Danmark anno 2008 at gøre. Et uskønt forsøg på statsautoriseret smagsdommeri«, slutter Vigsø Bagge.

Også de radikale finder kanoner overflødige.

»Man kan spørge sig selv, hvilken betydning en sådan demokratikanon har. Svaret må være, at den nok ikke får den store betydning«, siger Niels Helveg Petersen (R).