Den globale opvarmning er det miljøspørgsmål, der bekymrer danskerne mest.

Samtidig er danskernes forbrug af CO2 steget for tredje år i træk.

Det viser en ny undersøgelse, som Europa-Kommisionens Generaldirektorat for Miljø har fået udarbejdet i denne måned, samt nye tal fra Energistyrelsen.

65 procent af danskerne mener i dag, at den globale opvarming er det mest bekymrende miljøspørgsmål. Danskerne og resten af EU-borgerne er tilsammen blevet 12 procent mere bekymrede for den globale opvarmning siden 2004, viser EU-undersøgelsen Eurobarometer.

CO2-udslip vokser
Tal fra Energistyrelsen viser samtidig, at CO2-udslippet i Danmark sidste år voksede med 0,7 pct, mens energiforbruget steg med 0,5 pct.

Og det er tredje år i træk, at forbruget stiger. Det skriver Ingeniøren.dk.

Medier øger bekymringen
Sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet finder fænomenet interessant og siger,

»Det er 25 år siden, at miljø scorede så højt på bekymringsbarometeret, som det gør nu, og det er altså relativt nyt, at verden økologiske tilstand optager folk. Det er interessant, at samtidig har danskerne sjældent været mindre miljøbevidste«.

Michael Hviid Jacobsen vurderer ud fra tidligere sociologiske undersøgelser, at medierne har været med til at øge befolkningens bekymring for miljøet.

»Men miljødebattens store akilleshæl er tilsyneladende, at den ikke formår at gøre os borgere personligt ansvarligt for den forværrede miljøtilstand, vi ser. Danskernes CO2-forbrug er alarmerende højt, men der er intet der tyder på, at vi er klar til at omlægge vores forbrug. Det er meget paradoksalt, for samtidig har vi meget travlt med at begræde jordens tilstand og klage over, hvor grelt det ser ud«, siger han.

Tendens til dommedagseffekt
Michael Hviid Jacobsen vil ikke negligere klodens klimaproblemer, men ser en slags dommedagseffekt i miljødebatten:

»Miljøprædikanter som Al Gore har formået at dokumentere for den almindelige borger, hvor galt det faktisk står til med miljøet. Folk får et meget markant billede af miljøtruslen, og skaber for eksempel en sammenhæng imellem vejret og den globale opvarmning i ders egne bevidsthed. En slags dommedagseffekt. Det er for eksempel interessant, at vi de sidste par år har fokuseret så meget på, hvor mild eller hård vinteren nu engang er. Men kigger man på barometrene, er der ikke nogen særlig meteorologisk forandring. Vi læser alting som om, at der er en kraftifg stigning. Det er en slags dommedagstendens«.