Tag testen: Hvor flink er du?
Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Annonce
Danmark 21. mar 2008 KL. 21.52

Politiet tvivler på racistisk motiv til drab

Politiet undersøger beskyldninger om at racisme var årsagen til drab på et 16-årig avisbud. Men drabschef og gadeplansarbejder tvivler.

tekst
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tre danske teenagere på 15, 17 og 19 år er sigtede for drabet på en 16-årig dreng af tyrkisk afstamning, der tilsyneladende skete helt uden grund blev slået til døde med et baseballbat, mens han var i færd med at dele aviser ud.

Vidner har fortalt, at avisbuddet blev passet op af de tre unge, som kom kørende i bil.

Efter en kort ordveksling blev avisbuddet slået én eller flere gange i hovedet med et baseballbat, hvorefter han faldt om på fortovet. Han blev kørt til Rigshospitalet, hvor han senere døde.

»Et slag har medført nogle forandringer i hjernen på drengen, og det er en del af dødsårsagen«, siger drabschef Ove Dahl, Københavns Politi – som oplyser, at de tre teenagere bliver sigtet for vold med døden til følge.

Mistanke om racisme
Ifølge en af den dræbte drengs kammerater, som overværede overfaldet, råbte mindst én af de tre overfaldsmænd racistiske skældsord til ofret.

Blandt andet:

»Hva’ glor du på, perkersvin«!, inden slagene faldt. Men drabschef Ove Dahl har »ingen bemærkninger« til, om drabet efterforskes som racistisk betinget:

»Det, som jeg kan læse i rapporterne, er, at vidner overhører noget i retning af, at der bliver sagt: »Hva’ glor du på«? At der så kommer nye rygter – eller der bliver bygget noget på, det har jeg slet ingen bemærkninger til«, siger Ove Dahl.

Hvis en forbrydelse har racistiske over- eller undertoner, skal det indberettes til Politiets Efterretningstjeneste. Vil denne forbrydelse blive det?

»Det ved jeg slet ingenting om. Det har jeg ikke haft nogen overvejelser om endnu. Det er alt, alt, alt for tidligt at vide. Jeg mener, det er jo kun gisninger.

Indtil videre vil jeg bruge de næste uger på at opklare den her sag«.

Henrik Vang Nielsen fra Projektbasen på Amager, som arbejder med unge på gadeplan – blandt andet i området, hvor overfaldet fandt sted onsdag – tror ikke på, at overfaldet er racistisk begrundet.

»Vi har de seneste måneder oplevet, at to bander jager hinanden på Amager i biler. De har flere gange forsøgt at køre hinanden ned. Men der er tale om blandede grupper af unge. Så det er ikke et racistisk opgør, der er i gang. Jeg tror simpelthen, at den 16-årige bare har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, siger Henrik Vang Nielsen.

Imens er de tre teenagere, som alle er tidligere kendte af politiet i forskellige sager, blevet varetægtsfængslet frem til 16. april.

De to brødre på 15 og 17 år er fængslet i surrogat – det betyder, at de på grund af deres unge alder skal sidde på hver sin lukkede institution, indtil de igen skal for en dommer.

I grundlovsforhøret, som foregik for lukkede døre, nægtede alle tre sig skyldige. Men drabschefen er ikke i tvivl om, at det er de skyldige, man har fat i.

»Jeg har en begrundet mistanke om, at det er de tre personer, som jeg kan sætte i forbindelse med den her hændelse – ja«, siger Ove Dahl.

Den tilsyneladende meningsløshed i voldsepisoden var det, som rystede de fleste af dem, som besøgte gerningsstedet for at lægge blomster eller tænde et lys til minde om den dræbte dreng.

En bøn for den døde
»Du var vores bedste ven. Hvordan kan sådan noget ske«, stod der blandt andet i et meget personligt og følelsesladet brev fra to af den afdødes kammerater.

Ordet »meningsløst« gik igen på flere af de breve, som var hæftet til nogle af hundredvis af buketter, som blev lagt på stedet.

»Gid de må blive straffet hårdt«, stod der på et andet brev, mens teksten på et tredje lød:

»Kære familie. Vi tænker hele tiden på jer og beder for jer og jeres dreng. Kærlig hilsen en anden familie«.

En rød Renault skærer ind over det modsatte hjørne, og tre unge mænd springer ud.

Med bøjede ansigter går de over til blomsterhavet og dvæler et kort øjeblik, mens de beder en bøn. Og så er de væk, lige så hurtigt som de dukkede op.

Annonce
Annoncer:
Politik
05. sep 21.29

S og SF vil ændre multimedieskatten

Oppositionen har et forslag, der skal hjælpe 100.000 danskere - især offentligt ansatte.

Videnskab
06. sep 00.55
Returrejse. Ubåden Nautilus og slæbebåden Flora sejlede ind i havnen med raketten klokken kvart i ni. - Foto: Peter Jørgensen

Så kom raketfolkene hjem med forklaringen

Føntørreren var involveret, konstaterer raketduoen, som næppe sprænger mere i år.

Klima
06. sep 00.21
A-kraft. Fremtiden for Gundremmingen i det sydlige Tyskland og andre atomkraftværker er på plads. - Foto: UWE LEIN/AP

Tyskland tager 12 år mere med atomkraft

De tyske regeringspartier er enige om, at udfasningen af de tyske atomkraftværker forlænges i gennemsnitligt 12 år.

Videnskab
05. sep 23.35
Svært. Forskere har fundet ud af, at højre hjernehalvdel har vanskeligt ved at skelne de delajerede arabiske tegn fra hinanden. - Foto: MUSADEQ SADEQ/AP

Arabiske bogstaver slår krøller på hjernen

Forskere giver bud på, hvorfor det er så ualmindelig svært at læse arabisk.

International
05. sep 20.04
Naturkatastrofe. Mudder væltede ned over folk, der prøvede at redde andre ud af kaoset. - Foto: Guatemalas Nationale Katastrofekommission/AP

Jordskred begraver redningsaktion

Omkring 100 mennesker var i gang med at grave en bus fri efter et jordskred, da de blev begravet under endnu et jordskred.

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker
Natteliv
03. sep 12.30
Marquis Marcel de Sade åbner sine gemakker, når der er salonaftener med temaet 'Intelligent Nightlife' under Golden Days-festivalen. - Foto: ASTRID DALUM

Der er drinks og elitefims i marquisens saloner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

De to OL-svømmere og VM-medaljevindere giver begge seks tjektegn til de billige svømmebriller TYR Socket Rockets, som Jacob Carstensen her har på under testen i bassinet på Bellahøj Svømmestadion i København. - Foto: Martin Lehmann

Topsvømmere: Topsvømmere: Nikes svømmebrille skraber bunden

Cremede bønner. Makrel, der ristes af på panden, udvikler en nøddeagtig smag, som fungerer utroligt godt med mandler, det brunede smør og de purerede hvide bønner. Bønnerne må gerne være helt udkogte, når de skal pureres. - Foto: JACOB EHRBAHN
Find opskrift
Find madskribenter