Annonce
Danmark 22. mar. 2008 KL. 15.36

Mor til drabssigtede anklager kommunen

»Mine børn fik ikke den hjælp, de havde brug for«, siger mor til to af de drenge, der slog en 16-årig dreng ihjel med et baseballbat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Moderen til to af de unge mænd, der er anholdt for drabet på det 16-årige avisbud af tyrkisk afstamning, stod i går frem på TV 2 News.

Moderen, der ønsker at være anonym, rettede en skarp kritik mod de offentlige myndigheder for ikke at have grebet ind over for hendes søn noget før.

Kunne være undgået
Hun udtaler, at hun forgæves har forsøgt at råbe myndighederne op i flere år, og mener, at drabet kunne være undgået, hvis myndighederne havde levet op til deres ansvar:

»Det kunne være undgået, hvis mine børn havde fået den hjælp, de havde brug for. Jeg har kæmpet fire-fem år med myndighederne og været til møde efter møde, men fik at vide, at de ikke havde ressourcerne«, fortæller hun til TV 2 News.

I næste uge skulle der have været endnu et møde med Københavns Kommune.

»Men desværre er der en dreng, der er død nu«, siger moderen.

Ingen skolegang i et halvt år
Den 15-årige har ikke gået i skole i et halvt år og har flere gange været anbragt på institutioner.

»Jeg bad om at få ham anbragt, efter at han havde truet mig. Men jeg fik at vide, at de ikke havde ressourcer til at få ham undersøgt«, siger moderen til TV 2 News.

Storebroderen på 17 år var gået ud af 9. klasse og lavede i øjeblikket ikke noget.

»Han kunne ikke holde ud at gå i skole mere. Så jeg havde to drenge, der løb rundt og ikke vidste, hvad de skulle foretage sig«, forklarer moderen i interviewet.

Kommunen undersøger forløb
Hos Københavns Kommune vil Tobias Stax, som er chef for kontoret for udsatte børn, ikke udtale sig om konkrete sagsbehandlinger.

Men han betragter drabet som »en tragisk hændelse«, og han vil undersøge, hvad der er sket i forhold til de underretninger, som kommunen eventuelt har modtaget om de unge mænd, der er sigtet i sagen.

»Lige så snart vores ansatte er tilbage efter påskeferien, vil vi se på, hvordan vi har reageret på de henvendelser, vi har fået, og om vi kunne have forebygget de ting, der er sket«, siger Tobias Stax.

Moderen til de anklagede drenge beder også om tilgivelse og undskylder for sine sønners gerninger:

»Det er forfærdeligt at se den dræbtes mor og far i fjernsynet. Det må være den største smerte, forældre kan føle«, siger hun til TV2 News.

Stadig intet motiv
Det er tre danske teenagere på 15, 17 og 19 år, der er sigtet for drabet på den 16-årige dreng af tyrkisk afstamning.

Der er stadig ikke fundet nogen årsag til, at drengene slog ham til døde med et baseballbat, mens han var i færd med at dele aviser ud.

Vidner har fortalt, at avisbuddet blev passet op af de tre unge, som kom kørende i bil.

Slået med baseballbat
Efter en kort ordveksling blev avisbuddet slået én eller flere gange i hovedet med et baseballbat, hvorefter han faldt om på fortovet. Han blev kørt til Rigshospitalet, hvor han senere døde.

»Et slag har medført nogle forandringer i hjernen på drengen, og det er en del af dødsårsagen«, siger drabschef Ove Dahl, Københavns Politi – som oplyser, at de tre teenagere bliver sigtet for vold med døden til følge.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 17.49 opdateret KL. 20.20
Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

Demonstranter og politi udkæmper voldsomme gadekampe i Athen

Bygninger er stukket i brand forud for afstemning om græsk sparepakke.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe