Mens den politiske forvirring om regeringens holdning til en delvis boykot af OL stiger, melder den danske afdeling af Amnesty International nu ud med en mere detaljeret holdning til spørgsmålet.

Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, siger, at organisationen vurderer, at boykot ikke for nuværende er det bedst egnede middel til at skabe forbedringer i menneskeretssituationen i Kina.

»Debatten er kommet til at dreje sig om for-og-imod det officielle Danmarks deltagelse i OL-åbningsceremonien, frem for det fælles udgangspunkt, som er de omfattende menneskerettighedskrænkelser i Kina. Debatten bør nu dreje sig om, hvilke krav regeringen skal stille til de kinesiske magthavere om forbedringer af menneskerettighederne, og dernæst hvilke midler, der er mest effektive«, siger generalsekretæren.

Udeblivelse duer ikke
»En OL-boykot vil formentlig af de fleste kinesere blive opfattet som en fornærmelse af Kina som værtsnation, og problemet er jo ikke landet eller nationen Kina med derimod det kinesiske styre. Amnesty vurderer ikke på nuværende tidspunkt, at en fuldstændig boykot af OL er den mest effektive måde at skabe varige menneskeretsforbedringer i Kina på«.

»Med hensyn til om det officielle Danmark skal blive væk fra åbningsceremonien, skal man gøre sig klart, at udeblivelsen fra en OL-åbningsceremoni ikke i sig selv vil få løsladt Kinas samvittighedsfanger, fjernet censur eller lukket de flere hundrede tusinde tilbageholdte ud fra de mange genopdragelseslejre«, siger generalsekretæren.

Relationer må ikke afbrydes
Han finder det vanskeligt at vurdere, om menneskeretssituationen generelt er blevet forbedret eller forværret, fra Beijing fik tildelt værtskabet i 2001 og frem til i dag, men understreger:

»Danmarks regering må allerede nu gå forrest med konsekvent, officiel og offentlig kritik af menneskerettighedskrænkelserne i Kina. Statsministeren må kræve at samvittighedsfangerne bliver løsladt, så de Olympiske Lege i Beijing ikke vil blive husket for at forårsage krænkelser af menneskerettighederne. De krav, der stilles til de kinesiske magthavere, skal række længere frem end til de Olympiske Lege, og ikke have karakter af en afbrydelse af relationerne til Kina«.