Det fører til forvirring på et højere plan, når PETs terrortrusselsvurdering til borgerne i Danmark er så ukonkret og åben, som den efterretningstjenesten udsendte i går.

Det mener to eksperter i kommunikation.

»Sådan et udsagn har mest en psykologisk effekt. Det giver os ingen anvisninger på, hvad vi kan gøre, eller om der er noget, vi skal gøre anderledes«, siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet.

Der er en trussel
Han bliver bakket op af kommunikationseksperten Henrik Byager:

»Det eneste, PET får plantet, er en form for urimelig, udefinerbar bekymring og en form for vagtsomhed«, siger han.

Politiets Efterretningstjeneste udsendte i går en vurdering, som talte om en skærpet trussel mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Det førte blandt andet til en øget opmærksomhed ved landets grænser mod det, som »ændrer sig i forhold til normalbilledet«, som politiet udtrykte det.

Svært at se meningen
Den besked er for ukonkret, mener Christian Kock.

»Hvis meldingen konkret handler om, at der er en bombe i toget, så kan folk lade være med at tage toget. Når truslen er uklar eller upræcis, kan man vælge at lade sig skræmme, eller ikke at lade sig påvirke. Men man kan ikke gribe til nogen rationel måde at ændre sin adfærd på«, siger han.

Hvad er så egentlig værdien at PETs vurdering?

»Det er vel deres pligt at komme med den, men det er svært at se, hvilken værdi meldinger af den art kan have«, siger Christian Kock.

De skal sige noget mere
Christian Kock mener, at efterretningstjenesten bør offentliggøre mere.

»Offentligheden skulle have flere oplysninger om PETs præmisser. Om hvad de bygger deres informationer på. Hvis vi fik alle mellemregningerne om, hvad der har ændret sig i trusselsbilledet, så ville det begynde at kunne have en værdi for os«.

Skal vi så sige til PET, at vi ikke vil have vurderingerne?

»Nej, men vi skal prøve på at agere rationelt ved ikke at reagere. I stedet for at lade os hidse op til at indføre lovgivning af forskellig slags i en fart, og smide flere udlændinge ud af landet, så er det bedste vi kan gøre at bevare roen«.

Christian Kock fremhæver, hvordan borgerne i London blev ved med at færdes i undergrundsbanen og gøre som de plejede, selv om der var sprunget bomber.

De advarer os
Kommunikationsekspert Henrik Byager siger, at meldingens ukonkrete karakter kan have to formål.

»Først og fremmest kan den medvirke til at sprede frygt. Men det kan også være en forberedelse af nationen på, at der kan komme til at ske noget ubehageligt. Og hvis det sker, så kan PET sige, at de har advaret os«, siger han.

Men på den anden side, mener kommunikationseksperten, kan det også være, at PET vil prikke til danskerne for at få en debat til at rejse sig.

»Jeg ved det ikke, men måske vil PET sige til os, at det har nogle konsekvenser at blive ved med at vise Muhammed-tegninger. At det her ikke kun har konsekvens for feta-eksporten. Vi er blevet mere synlige på terror-kortet«.

Det har ikke bidt sig fast
Henrik Byager opfordrer til, at PETs vurderinger bliver brugt af borgerne til at tage en debat.

»Det handler om, at vores engagement i Afghanistan også bringer sikkerheden i fare hjemme hos Fru Petersen, som går og vander sine altankasser«.

Henrik Byager mener ikke, at den diskussionen for alvor har bidt sig fast i det danske samfund.

»Frygt og skræk er ikke særligt produktivt, og derfor er det helt afgørende, at de mennesker, der har ansvaret for vores sikkerhed, finder ud af, hvad de mener? Er der tale om en politisk aktion, som skal gøre opmærksom på behovet for flere betjente eller er det et ønske om mere overvågning? Jeg ved det ikke, men noget må de ville«, siger Henrik Byager.