Indtil for nylig blev biologisk brændstof lovprist som et vigtigt våben i kampen mod klimaforandring.

Men nu har verdens fødevarekrise sendt politikerne på flugt fra biobenzinen.

Truende hungersnød, optøjer i en række af verdens fattigste lande og nødråb fra både FN og Verdensbanken får nu både regeringen og oppositionen til at så alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmark skal satse på biobrændstof i de nærmeste år.

S og SF: Måske en fejl at opstille mål
For første gang siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) nu, at det vil være direkte »fjollet« at beholde Danmarks mål for biobrændstoffet, hvis ikke det bliver mere bæredygtigt.

Samtidig erkender både S og SF, der tidligere har været stærke støtter af biobenzin, at det måske var en fejl at opstille mål.

For at opfylde Europas ambition om at skære en femtedel af CO2-udledningen inden 2020 har EU vedtaget, at 10 pct. af alt brændstof til køretøjer til den tid skal være biobenzin.

Med det formål at leve op til vores del af aftalen har Danmark sat sig et nationalt mål om 5,75 pct. allerede i 2010 – om kun to år. Det var en målsætning, som regeringen accepterede efter pres fra både oppositionen, miljøorganisationerne og landbrugslobbyen.

Eksplosion i fødevarepriserne
Men siden er kritikken vokset af, at store europæiske og amerikanske investeringer i afgrøder til biobrændstof kan destabilisere både miljøet og fødevareproduktionen mange steder i verden.

Den seneste tids eksplosion i fødevarepriserne på verdensmarkedet og den følgende trussel om hungersnød har slået hovedet på sømmet for de danske politikere.

Connie Hedegaard advarer om, at hun ikke vil fastholde det danske mål, medmindre EU opstiller strenge krav til, at mere biobenzin skal laves af landbrugsaffald – i stedet for majs eller andre afgrøder, der kunne spises i stedet for.

»Biobrændstof er kun en af årsagerne til fødevarekrisen, men en væsentlig en. Vi skal ikke putte mad i benzintanken«, siger hun til Politiken. Hedegaard peger på, at effekterne af en storstilet vestlig satsning på biobrændstof kan være forskudte og uforudsigelige: Når amerikanske landmænd dyrker majs til biobenzin i stedet for soja, så begynder USA at importere mere soja fra Brasilien – der rydder regnskov for at dyrke mere.

»Så længe, vi ikke er sikre på, at biobrændstoffet er tilstrækkelig bæredygtigt – både miljømæssigt, socialt og i forhold til fødevaresituationen – så kan vi ikke satse på det«, siger ministeren.

EU-landene forhandler om fælles definition
Netop i disse uger forhandler EU-landene for første gang om en fælles definition af, hvornår biobrændstof er bæredygtigt nok.

Kommissionen har foreslået, at biobenzin skal reducere CO2-udledningen med 35 procent i forhold til almindelig benzin, før det er umagen værd.

Men Connie Hedegaard mener, at målet skal op i nærheden af 44 procent, før hun for alvor vil satse på det biologiske brændstof. Andre EU-lande er begyndt at tale om noget lignende.

Alt tyder da også på, at regeringen kan vente opbakning fra oppositionen, hvis den ender med at droppe Danmarks mål på 5,75 procent i 2010.

»Det er godt, at ministeren siger sådan nu. Jeg tror, vi alle er blevet klogere undervejs. Den nuværende situation gør, at vi må være uhyre forsigtige«, siger SF’s klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard. Samme toner lyder fra den socialdemokratiske EU-ordfører, tidligere miljøminister Svend Auken, der ellers pressede regeringen for mere biobrændstof sidste år.

Svend Auken: Målet på 10 procent en fejl
»Jeg har nok været lidt fascineret af mulighederne for 2. generation af biobrændstof (lavet af affald, red.). Men nu viser udviklingen desværre, at i det samlede regnestykke er biobrændstoffet for skadeligt for både natur, miljø og fødevaresituationen«, siger Svend Auken.

»Derfor vil jeg faktisk gå endnu videre end Connie Hedegaard: Jeg mener, at EU helt bør opgive målet om 10 procent biobrændstof i 2020. Det var simpelthen en fejl, og det er meget ulykkeligt«, siger han.

De danske landmænd har længe været interesserede i biobrændstof, men de er også klar til at diskutere: »Forsyningssikkerhed for fødevarer bør altid være det vigtigste. Men lad os nu ikke gå i panik. Der er masser af muligheder for at lave biobrændstof af affald«, siger Landbrugsraadets formand, Peter Gæmelke.