Annonce
Annonce
Danmark 22. apr. 2008 KL. 10.24

13 frifundet for Nørrebro-uro

For anden gang lider anklagemyndigheden et stort nederlag i retsopgøret efter urolighederne om Ungdomshuset.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

13 mennesker er blevet frifundet for at have deltaget i balladen efter rydningen af Ungdomshuset i København.

Byretten fastslog, at det ikke var bevist, at de groft forstyrrede den offentlige orden ved at bygge en barrikade med dæk på Jagtvej.

Det er anden gang, at der sker frifindelse i en af de større straffesager efter urolighederne. I marts gik 26 fri. De var blevet anholdt i en meget omtalt knibtangsmanøvre. I begge tilfælde rejste forsvarerne tvivl om skråsikre udsagn fra politifolk.

Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden
I den nye sag drejede tiltalen sig om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Den 3. marts sidste år blev der smidt masser af dæk ud i krydset Jagtvej, Hørsholmsgade og Hans Egedes Gade. Det betød, at politiets mandskabsvogne havde svært ved at komme frem.

Mange mennesker var forsamlet på stedet, og da politiet dukkede op, flygtede en flok på cirka 20 mennesker, danskere og svenskere, og endte i en parkeringskælder, hvor de blev anholdt.

Det er sagen mod danskerne, ni mænd og fire kvinder, som netop er afgjort.

I byretten blev de oprindeligt varetægtsfængslet, og de kom til at sidde i 12 og 13 dage, inden de blev sat på fri fod.

Udsagn fra vicepolitikommisssær omdiskuteret
Den præcise begrundelse for frifindelse var det tirsdag formiddag ikke muligt at få adgang til i Københavns Byret.

Men en af forsvarerne, advokat Lars Dinesen, oplyser, at udsagnet fra en vicepolitikommissær var omdiskuteret.

Politimanden havde sagt, at han var 100 procent sikker på, at de anholdte i parkeringskælderen var identiske med de mennesker, der havde kastet dæk ud på kørebanen. Han havde set dem i en afstand af over 100 meter.

»Man skal have en næsten autistisk fotografisk hukommelse for at være i stand til at foretage en så sikker identifikation«, siger Lars Dinesen.

Anklageren havde krævet 30 dages fængsel
Anklageren, politiassessor Klaus Pedersen, havde krævet 30 dages fængsel til samtlige 13.

I sagen om knibtangmanøvren havde mange af de tiltalte også været varetægtsfængslet.

Her havde en vicepolitikommissær i en rapport skrevet, at samtlige anholdte havde kastet med sten eller andre ting.

I retten tilstod han, at udtalelsen var for bombastisk. Forsvarerne har nu klaget over den forkerte politirapport til statsadvokaten.

ritzau

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Danmark
8. feb. KL. 17.46

Tripledrab ryster Grønland

En drabssag med tre døde og to kvæstede - den ene særdeles kritisk - har ramt en lille bygd i det nordlige Grønland.

iByen
8. feb. KL. 16.20
Beatlesfortolkning. Pernille Rosendahl og Cecilie Stenspil skal arbejde sammen i den nye teaterkoncert 'Hey Jude', der har 30 klassikere på setlisten. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange

Annoncer
Annoncer

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe