Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2008 KL. 17.42

Dansk-kinesere støtter OL i Beijing

Herboende kinesere viser deres støtte til OL i Beijing. De er glade for, at Danmark deltager.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der var musik, bannere og flag, da herboende kinesere indtog Københavns Rådhusplads for at vise deres støtte til OL i Beijing.

»Vi vil gerne sige tak til danskerne og den danske regering for, at de bakker op om OL i Kina«, forklarede en af aktivisterne bag demonstrationen, Ai Hua Yan.

Hun uddelte tuscher til de mange kinesere, der flittigt skrev under på et hvidt OL-banner for at vise deres støtte.

Demokrati tager tid
Ai Hua Yan flygtede fra Kina under kulturrevolutionen og synes, at der er sket fremskridt i Kina de sidste ti år.

»Kina har forandret sig dramatisk, og det går den rigtige vej. Alle mennesker ønsker demokrati. Men det tager tid«, siger Ai Hua Yan.

Hun mener, at OL i Beijing er med til skubbe til den udvikling.

Tibet en del af Kina
Hun forstår ikke kritikken af Kina i forbindelse med de seneste uroligheder i Tibet.

Ai Hua Yan mener, at det var uromagere, der stod bag volden, og ikke soldater.

»Når vi i Danmark taler om Tibet, så tror vi, at Kina har besat Tibet og ødelagt deres kultur. Men det passer ikke«, siger Ai Hua Yan og påpeger, at Tibet er en del af Kina.

Kineserne kede af boykot
En anden demonstrant forstår heller ikke, hvorfor nogle vil boykotte OL i Kina.

»Kineserne bliver meget kede af det. Det er meget uskønt, og man skal ikke blande politik eller andet ind i OL«, siger Wei Cheng Hedenskog, der har taget sin datter med til demonstrationen.

Tårerne løber ned af hendes kinder, mens hun fortæller, at det er første gang nogensinde, at hun deltager i en demonstration.

Gør OL til en bro
Hun er synligt ked af den meget negative omtale af OL i Kina.

»Vi skal snakke sammen. Det dur ikke at lave ballade. Mennesker skal have respekt«, fortæller Wei Cheng Hedenskog.

Det er Xuepeng Yin enig i. Han bærer et banner, hvor der står: »Make OL a bridge, not a wall« (Gør OL til en bro, ikke en mur, red.).

»Det er bedre at tage til OL og så påvirke lederne. Boykot hjælper ikke noget«, siger han.

Det er det kinesiske samfund i Danmark, blandt andet Den Kinesiske Forening i Danmark, der står bag demonstrationen.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 19.49 opdateret KL. 20.01

Eksplosionsbrand lægger 200 år gammelt hotel i ruiner

Hotel i Sønderjylland er totalt ødelagt efter eksplosion. Ingen er kommet til skade.

Digitalt
8. feb. KL. 18.33
KULDEPÅVIRKNING. Samsungs smartphone er den bedste at have med, hvis man strander i en kummefryser, viser finsk kuldetest af mobiltelefoner. - Foto: Jack Dempsey/AP

iPhone taber kampen mod den hårde frost

Flere smartphones har svært ved at kapere de lave temperaturer.

Det arabiske oprør
8. feb. KL. 19.22
Modstand. Syriske oprørere er på vej til endnu en blodig kamp mod Assads styrker. - AP

Mange dræbt på endnu en blodig dag i Syrien

Aktivister melder om mindst 62 dræbte i Syrien på en dag, som måske bød på oprørets første bilbombe.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Charmebøf. Jean Dujardin spiller den berømte stumfilmstjerne George Valentin, der får en gevaldig nedtur, da talefilmene vinder indpas i Hollywood. Til gengæld gør Bérénice Bejo i rollen som Peppy Miller alt, hvad hun kan for at peppe ham op. - Foto: Foto: Scanbox
8. feb. KL. 20.00

Fransk perle skaber sensationel revival for stumfilmsgenren

ibyen anbefaler

restaurant & cafe