Stadig flere unge får førtidspension og dermed udsigt til at tilbringe hele livet uden for arbejdsmarkedet.

Den tendens fremgår af nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der også viser, at gennemsnitsalderen for nye førtidspensionister falder.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at udviklingen er så alarmerende, at man bør overveje at indføre midlertidig førtidspension til unge:

»Fortsætter den nuværende udvikling, så vil der blive meget store grupper af unge mennesker, som bare bliver dømt ude af samfundet. Det er katastrofalt for de pågældende«, siger Claus Hjort Frederiksen.

»Når man bliver tilkendt en førtidspension, så er der jo ikke flere, der gør noget for en. Derfor er det værd at overveje, om ikke vi skulle gå over til en midlertidig tilkendelse af førtidspension for unge«.

Har ikke lagt sig fast på en model
Claus Hjort Frederiksen har ikke lagt sig fast på en model. Men tanken er, at hvis man eksempelvis er under 30 år, når man får førtidspension, så får man det kun for en periode på f.eks. fem år. Derefter skal tildelingen tages op igen.

De nye tal viser, at antallet af unge under 30, der får førtidspension, er steget med otte procent fra 2000 til 2006. Antallet mellem 30 og 40 år er steget med næsten ti procent. Samlet er gennemsnitsalderen for en ny førtidspensionist faldet fra 48 til 46 år i de sidste ti år.

Skyldes især psykiske problemer
Beskæftigelsesministeren påpeger, at førtidspension til unge især tildeles på grund af psykiske sygdomme, og at den medicinske udvikling betyder, at de ikke nødvendigvis er 100 procent uarbejdsdygtige hele livet.

»Vi ved, at medicinen bliver bedre og bedre, så man kan stabilisere de unge mennesker. Der er også nogle, som bliver helbredt, og som med årene kan lægge deres psykiske sygdom bag sig. Så er det meget bekymrende, at de i en meget ung alder bliver dømt helt ude af et arbejdsliv«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Claus Hjort Frederiksen vil tage forslaget med, når partierne bag førtidspensionsreformen fra 2000 senere på måneden går i gang med at forhandle om revision af reformen.

S vil have årsagerne analyseret
Også Socialdemokraterne finder udviklingen alarmerende, og socialordfører Mette Frederiksen afviser ikke muligheden for midlertidig pension til unge. Men hun vil først have en grundig analyse af årsagerne.

»Vi ved jo f.eks., at der er et voldsomt fald i antallet af mennesker, der får tilbudt revalidering. Og jeg er ikke i tvivl om, at nogle af dem, der tidligere fik tilbudt revalidering, er nogle af dem, der i dag ender på førtidspension«, siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at VK-regeringens arbejdsmarkedspolitik er en væsentlig forklaring på udviklingen.

»Det handler om Claus Hjorts mantra om kortest mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det virker godt for dem, der kun har ledighed som problem, men kan virke modsat for dem, der har andre problemer. Det rammer nogle af de allersvageste uden for arbejdsmarkedet«, siger Mette Frederiksen, der også peger på lavere kontanthjælpsydelser som starthjælp og unge-ydelsen.

»Jeg er tæt på at kunne se en direkte sammenhæng mellem de forringelser, Claus Hjort har lavet, og tilgangen til førtidspension«, siger Mette Frederiksen.

S vil have afklaret sammenhæng
Den eventuelle sammenhæng vil S have afklaret, inden partiet er klar til ændringer i førtidspensionen.

»Men stigningen er problematisk«, siger Mette Frederiksen.

»Og vi er principielt imod at tildele førtidspension til helt unge, hvis der overhovedet er et perspektiv i forhold til at blive raske eller få et skåne- eller fleksjob. Noget af det værste, man kan gøre, er at førtidspensionere unge mennesker, hvis der overhovedet er et arbejdsmarkedsperspektiv. Så vi ser på det med megen alvor«.

Flere med nedsat arbejdsevne
Arbejdsmarkedsstyrelsens tal viser også, at reformen af førtidspensionen ikke har haft den ønskede effekt. Formålet med reformen var, at færre skulle på førtidspension, og at flere skulle have fleksjob eller arbejde med løntilskud.

Det er lykkedes at få flere fleksjobbere. Men antallet af førtidspensionister er uændret. Samtidig var der i 2006 35.000 flere danskere med nedsat arbejdsevne end forventet, da reformen blev lavet i 2000. De 20.000 er på førtidspension, mens resten har et fleksjob.

Målsætningerne med reformen er simpelt hen ikke nået, siger formanden for regeringens arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard, til Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev samspil.info, der offentliggør tallene i dag.

»Det kan jo være et udtryk for, at befolkningen har fået et dårligere helbred, men jo naturligvis også, at kriterierne for, hvornår man får tildelt ydelser, er skredet. Begge dele er stærkt bekymrende«, siger Jørgen Søndergaard.