Danmarks senere socialdemokratiske statsminister H. C. Hansen havde efter Anden Verdenskrig så intime kontakter med den amerikanske efterretningstjeneste, at den registrerede ham på sine lister over agenter og kontakter.

Amerikanerne havde givet ham dæknavnet 'Big Horn'. Det afslører historikeren Peer Henrik Hansen, i sin ph.d.-afhandling om den amerikanske efterretningstjenestes relationer til Danmark i perioden fra 1943 til 1946. Det skriver jp.dk

De nye oplysninger har forskeren fra Roskilde Universitetscenter fundet i det amerikanske nationalarkiv i Washington DC. Peer Henrik Hansen identificerer yderligere to kendte danskere fra besættelsestiden for at stå på den amerikanske efterretningstjenestes lister over 'Agents & Contacts'.

Frygtede konsekvenser
Det drejer sig om major Svend Truelsen og professor Erik Husfeldt, der begge var højt agtede og respekterede for deres indsats mod tyskerne under krigen. De opererede under dæknavnene 'Orange Juice' og 'Babylon'.

»Second to none«, lød skudsmålet om Svend Truelsen fra den kendte Politiken-journalist Anne Wolden-Ræthinge, bedre kendt som Ninka, i en nekrolog i 1997, mens pensioneret generalløjtnant H.G.H. Hillingsø kaldte ham en helt.

Peer Henrik Hansen havde i første omgang valgt ikke at fortælle, hvem der gemte sig bag dæknavnene 'Orange Juice', 'Babylon' og 'Big Horn', fordi han ikke kunne overskue konsekvenserne og var bange for at rokke ved etablerede sandheder i danmarkshistorien. Men han fandt ud af, at det var en fejl. Der er tale om så fremtrædende personer i danmarkshistorien, at deres navne bør frem, mener han.

Skyldig i spionage
'Big Horn' og måske også 'Babylon' alias H. C. Hansen og Erik Husfeldt »var involveret i aktiviteter, der lå på grænsen af det tilladelige og lovlige«, mens Svend Truelsen med dæknavnet 'Orange Juice' »overskred denne grænse«, konkluderer Peer Henrik Hansen i sin afhandling, der bygger på en gennemgang og analyse af bl.a. tusindvis af dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste fra 1943 til 1946.

Svend Truelsen forsynede bl.a. amerikanerne med klassificerede dokumenter og informationer fra forhandlingerne om den dansk-sovjetiske handelsaftale i 1946.

»Dermed gjorde han sig skyldig i spionage til fordel for en fremmed magt«, konkluderer RUC-historikeren skriver jp.dk.

Hvem er 'Lemon Juice'?
Der hersker dog stadig usikkerhed om identiteten af en anden af de registrerede agenter/kontakter, 'Lemon Juice'.

»Jeg har ikke fundet dokumenter, som afslører hans identitet, men hvis denne person rangerer højere end Truelsen og Husfeldt inden for det danske efterretningssystem, kan det meget vel betyde, at det frikender de tidligere modstandsfolk. Kilderne peger på, at 'Lemon Juice' måske skal findes blandt de ledende danske efterretningsofficerer«, siger Peer Henrik Hansen.

Med de nye oplysninger tegner Peer Henrik Hansen et billede af H. C. Hansen som langt mere pro-amerikansk, antikommunistisk og dybere engageret i efterretningsvirksomhed end hidtil kendt. Han så Sovjetunionen som fremtidens fjende og argumenterede internt over for amerikanerne for at få dem til at engagere sig i Danmark og Europa for at holde Sovjetunionen i skak.

Men selv om H. C. Hansen i den amerikanske efterretningstjeneste blev registreret på tophemmelige lister over 'Agents & Contacts', tør Peer Henrik Hansen ikke af det udlede, at socialdemokraten rent faktisk var agent.

»Om han var agent eller ej, må man forsøge at afkode i de kommende år gennem mere forskning, men han står ikke på sådan en liste, uden at han har haft en betydning for den amerikanske efterretningstjeneste«, siger Peer Henrik Hansen til jp.dk.