Mens de fleste politikere på Christiansborg efterhånden har tilsluttet sig Dansk Folkepartis krav om, at dommere ikke må bære religiøse og politiske symboler, er der fortsat uenighed om, hvad 'religiøse symboler' kan være.

Spørger man de fleste partier, gælder det ikke muslimsk motiverede skæg.

Allerede for seks uger siden slog Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ellers til lyd for, at også det karakteristiske skæg, som mange stærkt troende muslimske mænd bærer, skal omfattes af et forbud.

»Den slags skæg er klart et muslimsk symbol, som ikke hører hjemme i retssale«, sagde partilederen 1. maj til Ritzau.

Socialdemokraterne og regeringspartiet Venstre var til gengæld sværere at hive en klar holdning ud af. Både politisk ordfører Inger Støjberg (V) og retsordfører Karen Hækkerup (S) henviste til, at de først ville se regeringens undersøgelse, før deres partier lagde sig fast på en holdning.

»Men pointen er, at domstolene skal fremstå fuldstændigt neutrale og objektive«, lød det fra Karen Hækkerup.

S: Skæg er ikke religøst på den måde
Adspurgt nu fastslår partiets gruppesekretær, Henrik Dam Kristensen, dog, at et skægforbud på dommere ikke vil få opbakning fra Socialdemokraterne.

»Skæg er vel ikke et religiøst symbol på den måde«, lyder hans umiddelbare kommentar.

Imam Pedersen: Skæg er god muslimsk skik
Men dér tager Henrik Dam Kristensen imidlertid fejl, lyder det fra den danske imam Abdul Wahid Pedersen. Når han har sit lange skæg, er det udelukkende religiøst betinget, fastslår han.

»Ifølge en profetisk udtalelse er det god skik, at mænd har skæg, og derfor har jeg skæg«, lyder det fra Abdul Wahid Pedersen.

S: Der er jo mange, der går med skæg
Alligevel fastholder Henrik Dam Kristensen, at et forbud mod religiøse symboler på dommere ikke skal omfatte religiøst betinget skæg.

»Der er jo mange, der går med skæg, så jeg synes det er umuligt at gå ind og vurdere i forhold til det. Vi har sagt det meget klart, at det gælder religiøse symboler, og vil jeg ikke ind og vurdere, hvor langt et skæg må være. Det ville være helt urimeligt at skulle gøre det, så det har vi ikke planer om. Skægget bør ikke være omfattet«, siger han.

V: Svært at definere
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, afviser også et skægforbud.

»Regeringens forslag er ganske udmærket, og i det er skæg ikke omfattet. Efter min mening ville det også være meget svært at definere, hvornår et skæg er religiøst«, siger hun.

K: En meget hypotetisk diskussion
Samme holdning lyder fra de Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, der dog er knap så fast som Støjberg og Dam Kristensen. På spørgsmålet, om der også er et skægforbud på vej, svarer hun:

»Det er der ikke umiddelbart, nej. Det er svært at definere, om en mand bærer skæg, fordi han kan lide det, eller om det er et decideret religiøst skæg. Og så er det også en meget hypotetisk diskussion, om der er mænd med religiøst skæg, der vil ende som dommere«, siger hun.

Adspurgt, om ikke diskussionen om tørklæder er lige så hypotetisk, svarer Henriette Kjær:

»Jo måske, men nu var det Domstolsstyrelsens beslutning, der startede diskussionen om tørklæder. Hvis styrelsen også kommer ud og siger noget om skæg, må vi tage diskussionen derfra«.

Imam Pedersen vil ikke være dommer
Under alle omstændigheder behøver ingen politikere dog at frygte, at Abdul Wahid Pedersen skulle gå med dommerdrømme:

»Jeg har hverken tænkt mig at barbere skægget af eller blive dommer, ikke engang fodbolddommer«, garanterer han.