Strejken er dyr, ikke bare for fagforeningerne, men også for staten.

En række fagforeninger har opkrævet ekstra strejkekontingent fra deres medlemmer, siden strejkerne brød ud, og kontingentet er, ligesom fagforeningsbidrag normalt er det, fradragsberettiget.

Det betyder, at staten går glip af cirka 66 millioner kroner i mistede skatteindtægter.

200 millioner i strejkekontingent
I alt forventer fagforeningerne, at de mere end 80.000 ansatte sygeplejersker, pædagoger, jordemødre og andre faggrupper betaler knap 200 millioner kroner mere end normalt til fagforeningerne for at finansiere strejkerne.

Normalt ville cirka 33,5 procent af det beløb blive indkrævet i kommuneskat og sundhedsbidrag, men de penge må staten nu klare sig uden.

Reelt bliver tallet formentlig højere, da nogle fagforeninger endnu ikke har taget stilling til, om de vil opkræve strejkekontingent.

Fortsætter til efteråret
De fleste af de konfliktramte fagforeninger regner med, at deres medlemmer skal betale det ekstra strejkekontingent fra maj til en gang i efteråret og muligvis endnu længere. For de enkelte medlemmer betyder det, at de skal betale mellem 140 og 555 kroner ekstra om måneden til deres fagforeninger i perioden.

Fagforeningerne i Sundhedskartellet har udbetalt konfliktstøtte til deres medlemmer, siden medlemmerne gik i strejke 16. april, mens pædagogernes fagforening, BUPL, har udbetalt 'løn' til deres medlemmer, siden de gik i strejke 19. maj.