11.194 kroner om måneden. Hvis man tjener mindre end det, er man i gennemsnitsdanskerens øjne fattig.

Det fremgår af en ungersøgelse, Ugebrevet A4 har foretaget af, hvordan danskerne definerer, hvad fattigdom er i Danmark anno 2008.

I undersøgelsen, som er foretaget af Zapera for A4, gør et repræsentativt udvalg af danskerne, hvad talrige regeringer og folketingspolitikere ikke har formået, nemlig at sætte en grænse for fattigdommen.

Mange lever under grænsen
Retter man sig efter danskernes fattigdomsgrænse, vil store grupper af befolkningen skulle karakteriseres som fattige. Det gør sig blandt andet gældende for flertallet af de godt 30.000 personer, der modtager kontant- eller starthjælp og ikke har børn.

Antallet af danskere, der lever under A4’s fattigdomsgrænse, er dog sandsynligvis langt større. Blandt andet har en undersøgelse fra Det Økonomiske Råd vist, at der er 165.000 danskere, som har en disponibel indkomst på godt 76.000 kroner i 2004-priser, hvilket er under, hvad danskerne angiver som fattigdomsgrænsen.

Sådan er man fattig
I undersøgelsen gør danskerne også op, hvad man som man minimum skal have mulighed for at gøre og have, hvis man ikke skal være fattig. Og ifølge svarene er man fattig i Danmark, hvis man ikke har råd til:

• At ens barn kan gå til sport i fritiden
• At holde en fødselsdagsfest
• En computer og adgang til internettet
• Et tv-apparat
• En mobiltelefon
• En månedlig tur i biografen

Til gengæld afviser et flertal af danskerne, at det skulle være et fattigdomsproblem, hvis man ikke har råd til en bil, en månedlig tur på restaurant, en årlig flyrejse til udlandet, en daglig avis eller at putte økologiske varer i indkøbskurven.

Vigtigt at kunne gå til sport
Ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, giver undersøgelsen et godt billede af, hvad der er fattigdom i Danmark.

»Danskerne rammer lige i plet. De har en stor forståelse af, hvad der er nødvendigt, hvis man skal opretholde blot nogenlunde acceptable levevilkår«, siger han.

Højest på danskernes fattigdomsliste rangerer muligheden for at kunne sende sit barn til sport i fritiden. Kan det ikke lade sig gøre, vurderer 84 procent af danskerne, at man er fattig. Det er der en god grund til, mener Preben Brandt:

»At gå til sport er helt afgørende for ens socialisering og netværk. Børn, der ikke har de muligheder, har let ved at blive marginaliseret. Og har deres forældre samtidig ikke råd til at invitere børnenes klassekammerater til fødselsdag, forværres problemerne«, siger han til A4 og fortsætter:

»Ikke at kunne invitere kammerater med hjem og ikke kunne gøre gengæld med en fødselsdagsinvitation er afgørende katastrofalt. Det er virkelig noget, som børn får problemer med«.

Brug for en officiel grænse
Flere eksperter, som A4 har talt med, mener, at det er tid til at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, for mens vi kan følge udviklingen i udlandsgæld og ventelister, kan vi ikke måle antallet af fattige.

»Det er paradoksalt, at Danmark, som går for at være en af verdens bedste velfærdsstater, ikke kan finde ud af, hvad fattigdom er«, siger professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter John Andersen.

Hverken Venstre eller de konservative ser dog A4's model på fattigdomsgrænsen som en løsning.

Regeringen afviser
»Det interessante er ikke at diskutere, om der er 100 færre eller flere fattige. Jeg frygter, at man gør fattigdom til en matematisk formel og skaber en kunstig debat i stedet for at have fokus på problemerne for de socialt udsatte«, siger Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby.

Samme holdning har de konservatives ordfører, Vivi Kier. Hun siger til A4, at en fattigdomsgrænse er ubrugelig og en farlig sovepude, som blot vil få politikerne til at tænke, at de ikke behøver at gøre mere, hvis blot folk befinder sig over fattigdomsgrænsen.