Falske jomfruhinder til indvandrerpiger betales af kommuner og regioner. Det sker, når praktiserende læger, gynækologer eller socialrådgivere vurderer, at kvinden er truet på livet, hvis hun bliver sendt i ægtesengen uden jomfruhinde.

Gynækolog Lasse Raaberg er en af de læger, som i løbet af de sidste ti år på henholdsvis Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har lavet cirka ti rekonstruktioner af jomfruhinder.

»Når jeg har foretaget indgrebet, har det altid været drøftet på et morgenmøde med andre læger inden. Jeg synes, at man må vurdere individuelt, om et indgreb skal bevilges, for verden er ikke sort og hvid«, siger han.

Kan forhindre æresdrab
Det er den heller ikke i den kommunale verden. Furesø Kommune har en enkelt gang inden for det sidste år valgt at betale for en falsk jomfruhinde på en privat klinik.

Ydelseschef Flemming Sommer vil ikke kommentere den konkrete sag. Han fortæller, at hvis socialrådgiveren vurderer, at det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt med en operation, fordi den kan afvæbne eksempelvis udstødelse fra familie eller æresdrab, så kan kommunen med loven i hånden gå ind og betale.

4.500 kroner stykket
At det offentlige betaler for genetablering af jomfruhinder, er ikke ny viden for overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Morten Lebech. Ligeledes har gynækolog Christina Felding fra sin privatklinik flere gange faktureret et styk mødom til kommunerne. Her lyder regningen på 4.500 kroner.

For det beløb kan kvinder sløre deres aktive seksualliv. I nogle kulturer skal kvinden nemlig bevise sin uskyld ved blod på lagnet efter bryllupsnatten. Hvis hun ikke kan det, risikerer hun at blive dømt som »utugtig«.

Sygeplejerske: Ikke nogen fordel for pigerne
Men det legitimerer ikke, at kommunerne og regionerne betaler for operationen, mener sygeplejerske, socialrådgiver og forfatter til bogen 'Mødom på mode', Christina Aamand.

»Samfundet blåstempler faktisk den symbolværdi, mødommen har, og siger indirekte til pigerne: 'Ja, det er rigtigt, I mangler da noget, kom, så betaler vi'. De gør pigerne en bjørnetjeneste«, siger hun, og kalder det »forkasteligt«.

Furesø Kommune vil gøre det igen
Hos Furesø Kommune har Flemming Sommer da også gjort sig tanker om, hvorvidt kommunen ligger under for en kultur, som Danmark finder kvindeundertrykkende.

»Jeg kan godt se problematikken. Men omvendt er der er heller ikke nogen, som billiger det, hvis vi ikke reagerer på en trussel. Det er et spørgsmål om holdning. Tæller individets sikkerhed eller samfundets normer højest?«, siger han og fortæller, at kommunen vil gøre det igen, hvis en lignende situation opstår.

Gynækologer: Det kan være undertrykkende
Stort set samme ståsted har Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, som dog erkender, at indgrebet kan være udtryk for, at man finder sig i kvindeundertrykkelse.

»Vi vil hellere arbejde for, at det ikke blev nødvendigt at gøre. Men i nogle sager kan et indgreb være berettiget, fordi vi hjælper udsatte kvinder«, siger formand Morten Lebech.