Annonce
Annonce
Danmark 24. jun. 2008 KL. 23.48

Udviste til Irak fængslet på fjerde uge

Regeringen kritiseres for uklar aftale med Irak om udvisning af kriminelle irakere. Flere af de udviste sidder fast i et irakisk fængsel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tre af de otte irakere, som inden for den seneste måned er blevet tvangsudvist fra Danmark, har siddet fængslet i Bagdad i over tre uger.

Det oplyser både pårørende og en af de fængsledes advokat til Politiken.

De tre personer har fået en udvisningsdom på grund af hård kriminalitet begået i Danmark. Og dommen er blevet eksekveret, efter at to irakiske ministre 21. maj accepterede at modtage 13 navngivne irakere i en aftale indgået med den danske ambassade i Bagdad.

Krænkelse af menneskerettighederrne
Danmark må ifølge de internationale konventioner ikke sende folk tilbage til lande, hvor der er frygt for, at de kan blive udsat for overgreb.

Og forud for udvisningen af de kriminelle irakere blev de danske myndigheder advaret af både FN’s Flygtningehøjkommissariat og hjemlige menneskeretsorganisationer om, at det kunne resultere i en krænkelse af menneskerettighederne.

»Når man udsender personer tvangsmæssigt til Irak – og angiveligt har sat en aftale i stand med de lokale myndigheder – bekymrer det mig, at de ender med en så lang frihedsberøvelse«, siger Gunnar Homann, der er advokat for en af de udviste.

Han har udtrykt sin bekymring til Rigspolitiet og bedt dem skride ind. Men ifølge vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen har Rigspolitiet efter overleveringen af de udviste til de irakiske myndigheder ikke beføjelser til at foretage sig yderligere:

»Vi overdrager den pågældende til indrejsemyndighederne dernede, og så er vores opgave slut. Vi følger ikke op på sagerne – det har vi ikke mulighed for«.

Myndighederne kan ikke fastslå identitet
De otte udviste irakere er løbende blevet udvist siden 22. maj.

Ifølge Rigspolitiet er alle relevante identifikationspapirer overleveret. Alligevel har samtlige personer været fængslet i minimum fem dage. En har været indespærret i 15 dage, mens tre andre nu har siddet i lufthavnsfængslet i Bagdad i henholdsvis 23 og 25 dage.

En herboende onkel til en af de fængslede har flere gange været i kontakt med sin nevø. Han mener, at den langvarige fængsling skyldes, at de irakiske myndigheder ikke kan fastslå nevøens identitet. Det bekræfter organisationen Asylret, som løbende har været i kontakt med de pårørende til alle tre indsatte.

»De bliver siddende, så længe irakiske familiemedlemmer ikke kommer og bekræfter deres identitet, eller nogen andre betaler kaution. Men de har ingen pårørende i landet, og derfor sidder de fortsat uden adgang til den medicin, de har brug for, og skal selv betale for mad og vand«, siger Said Parvin fra Asylret.

Vold i det sydlige og centrale Irak
Det sydlige og centrale Irak er præget af vold og krænkelser af menneskerettighederne, advarer blandt andet Institut for Menneskerettigheder. Men seniorforsker Kim U. Kjær påpeger, at Danmark først overtræder menneskerettighedskonventioner, hvis de udviste lider overgreb:

»Man kan have sine formodninger, men vi ved ikke, om det sker. Men det er underligt og amatøragtigt, at regeringen ikke i udleveringsaftalen med irakerne har afklaret identifikationsspørgsmålet på forhånd«.

Endnu mangler Rigspolitiet at overlevere fem udvisningsdømte til Irak. En af dem fik i går sin udvisning stadfæstet af Københavns Byret.

Ingen kommentarer fra integrationsministeren
Vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen mener ikke, at man kan gøre mere for at få en bedre aftale med irakerne.

»Men hvis de pågældende ikke har fortalt den fulde sandhed over for de danske myndigheder, kan de få nogle problemer«, siger Hans-Viggo Jensen, der understreger, at han ikke kender grunden til tilbageholdelsen.

Den foreløbigt usikre skæbne for nogle af de udviste kan gøre det sværere for de danske myndigheder at få taget hul på udvisningen af de flere hundrede afviste irakiske asylansøgere, der sidder på landets asylcentre.

»Meget tyder på, at den indgåede aftale med Irak ikke er det papir værd, den er skrevet på«, siger SF’s flygtninge- og asylordfører Astrid Kragh.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsministeren.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Nyhedsfoto
13. feb. KL. 14.05

Se kjoleorgiet fra Grammyfesten

Den amerikanske musikbranche viste masser af bar hud og store tandpastasmil på den røde løber ved årets Grammy-uddeling. Prisfesten foregik i Staples-centret i Los Angeles med rapperen LL Cool J som vært. Under showet blev Whitney Houston, der døde natten til søndag, hyldet flere gange.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe