De danske udlændingemyndigheder giver langt flere flygtninge fra Irak asyl end tidligere: Over halvdelen af de 150-200 irakere, der siden begyndelsen af 2007 har fået afgjort deres asylsag, har således fået lov til at blive i Danmark.

I 2006 og tidligere var det nogle få procent.

Den ændrede praksis følger i kølvandet på kraftige anbefalinger i slutningen af 2006 til Danmark og de øvrige europæiske lande fra FN’s flygtningehøjkommissær om ikke at afvise irakiske flygtninge.

Halter efter Europa
Men trods den betydelige stigning i asylprocenten dokumenterer Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev, Artikel 1a, nu, at Danmark stadig er et af de lande i Europa, der tager færrest flygtninge.

De øvrige europæiske lande giver næsten alle – med Sverige som den markante undtagelse – nu langt flere irakere asyl.

»Danmark er nummer 17 af 21 europæiske lande, når det gælder asyl til irakere, og det er ikke godt nok, når vi taler om en så forfulgt flygtningegruppe som irakerne«, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Artikel 1a’s liste viser, at i Norden tager Finland alle asylansøgere, Norge to tredjedele, mens Danmark og Sverige ligger på knap halvdelen. Danmark er gået lidt frem på listen siden sidste år, mens Sverige er raslet ned.

Afvist af Udlændingeservice
Flygtningehjælpens liste omfatter for Danmarks vedkommende kun tal for asyl, tildelt af Udlændingeservice, hvor 46 pct. af i alt 81 asylansøgere i år har fået ja.

De, der får nej, kan klage til Flygtningenævnet, som siden begyndelsen af 2007 har givet asyl til en tredjedel.

Ser man alene på nævnets behandling af sager fra personer fra det sydlige og centrale Irak, der omfattes som mest farligt, siger Flygtningenævnet ja til hver anden, der er afvist af Udlændingeservice.

Flygtningenævnets formand, landsdommer Bent Ove Jespersen, siger, at det er svært at pege på præcise grunde til udviklingen i asyltallet, men:

»Mange af tilladelserne i 2007 og 2008 er givet til irakere, der er medlemmer af etniske eller religiøse mindretal. Og der er næppe tvivl om, at oplysningerne om den generelt vanskelige situation i landet, herunder for disse mindretal, er indgået som et væsentligt element i sagerne«, siger Bent Ove Jespersen.

Konkret vurdering
UNHCR, som er FN’s flygtningehøjkommissariat, har i flere år anbefalet vestlige lande ikke at sende irakiske flygtninge tilbage, især til det centrale og sydlige Irak.

»UNHCR mener principielt, at alle irakiske flygtninge skal have asyl. Det er ikke den danske holdning, men både UNHCR’s anbefalinger og andre oplysninger om forholdene i Irak indgår i vores vurderinger sammen med den enkeltes egne forhold. Det har ført til, at flere irakere fra især det centrale og det sydlige Irak har fået asyl siden begyndelsen af 2007«, siger souschef i asylafdelingen i udlændingeservice Eva Singer.

Hun oplyser, at det også spiller ind, at Udlændingeservice, bl.a. efter UNHCR’s anbefaling, har droppet en tidligere praksis om i visse tilfælde at stole på, at udsatte irakere kunne få lokal beskyttelse.

»Det duer ikke længere, når forholdene i Irak er, som de er«, siger Eva Singer.

Udlændingeservice gav i 2006 kun to pct. af 100 irakiske ansøgere asyl. I 2007 fik over en tredjedel af 71 asylansøgere ja til at blive, og efter de foreløbige tal for i år får næsten halvdelen nu asyl.

Flygtningenævnet gav i 2006 hver tiende af de irakere, der klagede over afslag på asyl, medhold.

Siden 1. januar 2007 har nævnet behandlet 110 sager fra irakere om asyl, og nævnet har i en tredjedel af tilfældene ændret Udlændingeservices nej og givet asyl. Tallet for asyl til irakere fra det centrale og sydlige Irak, som er de farligste områder, er over 50 pct.

Dansk Flygtningehjælp advarer
Men, mener Dansk Flygtningehjælp, det er »hasarderet« overhovedet at sende irakere tilbage til Irak:

»Situationen i Irak er stadig præget af religiøs og etnisk vold. Danmark bør derfor som de fleste andre europæiske lande følge FN og give alle irakerne opholdstilladelse«, siger Andreas Kamm.

Det er ikke kun nye asylansøgere, der optræder i statistikken. En del af de sager, der i disse måneder afgøres i Flygtningenævnet, er genoptagelse af gamle sager.

Dansk Flygtningehjælp indbragte sidste år over 200 sager for afviste irakiske asylansøgere for nævnet.

Nævnet har indtil nu afvist at genoptage cirka halvdelen. Af de øvrige har knap 30 fået asyl.

I 2007 søgte næsten 700 irakere asyl i Danmark. Men mange af dem forsvinder igen, før sagen kommer for. Desuden sendes en del tilbage til det europæiske land, de kom fra.