Familier med børn, der bor i Røde Kors’ asylcentre, har gennem flere år kæmpet for at få deres børn ud af Røde Kors-skolerne og ind i folkeskolen.

Mens det kommunale asylcenter i Brovst i Nordjylland sender alle skolebørn ud i folkeskolen fra første dag, holder Røde Kors’ Asylafdeling næsten 7 ud af 10 børn i deres interne skoler, selv om mange børn og familier brændende ønsker at få en plads i folkeskolen.

Forældre vil have børnene i almindelig skole
I Allerød Kommune, hvor Røde Kors-centret Sandholm ligger, har skoleforvaltningen oplevet, at asylfamilier er mødt op på rådhuset og indtrængende har bedt om at få deres børn flyttet fra Røde Kors’ skole til en almindelig folkeskole, oplyser Hanne Thygesen, chefkonsulent i Allerød Kommune.

»Det var et must for forældrene. Mange af dem har været i landet i mange år, og de har behov for, at deres børn kan komme ud og spejle sig i samfundet«, siger hun.

Der er intet i lovgivningen, der forhindrer Røde Kors i at sende børn ud i almindelige skoler. Regeringen og Folketinget har givet et klart signal om, at de børn, der er egnede, skal ud i folkeskolen.

Indtil 2006 var det kun undtagelsesvis, at børn i Røde Kors-centre blev sendt i folkeskole. Men da Folketinget i 2006 bevilgede ekstra penge til asylcentrene, indgik Røde Kors en aftale med flere kommuner om at sende børn i folkeskole mod en betaling på 30.000-35.000 kr.

Dilemma for Røde Kors
Det betyder, at hver gang Røde Kors sender et barn ud i folkeskole, bliver der færre penge til at drive Røde Kors’ egen asylskole.

»Jeg er i et dilemma. Hver gang jeg sender de bedste børn ud i folkeskolen, bliver opgaven sværere her«, siger Paul Karoff, leder af Røde Kors’ asylskole i Lynge.

Han mener ikke, at der kan sluses flere børn ud nu: »De skal først igennem et fagligt og adfærdsmæssigt forløb«, siger han.

Tre sager
Politiken gennemgår i dag tre sager med asylbørn, der kæmper eller har kæmpet for at komme ud i folkeskolen.

• 11-årige Hassan fra Somalia bor i centret i Avnstrup. Han har i fire år, siden han var syv år, gået i Røde Kors’ asylskole. Hans mor har gentagne gange i de senere år bedt Røde Kors om at få ham i folkeskole. Uden held.

• Den 14-årige irakiske dreng Junes havde gået mere end to år i folkeskole, da han i januar 2007 kom til Røde Kors-center Sandholm. Her blev han sat i asylskole i mere end et år, selv om hans mor gentagne gange forsøgte at få ham i folkeskole.
  
• I et tredje tilfælde fik en iransk familie først deres søn Hirad i folkeskole, da de tog drengen ud af asylskolen og selv kontaktede en folkeskole:

»Røde Kors sagde, at hvis Hirad kom i skole, så ville alle andre også have deres børn i folkeskole«, siger moderen, Mayram Mamaghaie.

Ole Kyed, der er næstformand i Børnerådet, siger, at »flertallet af børnene vil have bedst af at komme ud i folkeskolen hurtigst muligt«.

Skoler kan lukke
Det er Røde Kors selv, der indstiller, hvilke børn der skal ud i folkeskolen. Men jo flere de sender ud, jo færre penge har de til at drive de interne asylskoler.

I dag går 90 ud af 129 børn fra Røde Kors’ asylcentre på Sjælland fortsat i asylskole.

Hvis Røde Kors sendte for eksempel halvdelen af dem ud i folkeskolen, ville »det blive endnu sværere at drive asylskolen«, siger sekretariatschef i Røde Kors’ asylafdeling Henrik Ravn:

»I sidste ende måtte man så lukke skolen«.