Selv om Folketingets Ombudsmand nu af egen drift går ind i sagen om omfattende vildledning i Udlændingeservice, fastholder integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at der ikke er det store at komme efter.

Det skriver Berlingske Tidende.

Eksperter og oppositionen vil derimod have regeringens og ministerens egen rolle gransket.

En lang række familier føler sig snydt af Udlændingeservice, der har afvist at vejlede om en særlig EU-regel, som kan gøre det muligt at få sin udenlandske ægtefælle hurtigt til Danmark uden om de stramme danske regler.

'Spørg efter en overordnet'
Berlingske Tidende har ved en række prøveopkald til Udlændingeservice fået samme behandling, men Birthe Rønn Hornbech mener ikke, at der er prøvet ihærdigt nok.

»Almindelige mennesker ville enten for længst have bedt om at tale med en overordnet eller indset, at de skulle spørge skriftligt.«

Så alle de mennesker, som mener, at de er blevet vildledt, de skulle have spurgt efter en overordnet?

»Det vil jeg overhovedet ikke tage stilling til. Jeg vil bare sige, at hvis man er meget forelsket og vil have en familiesammenføring, så ville jeg selv ansøge om det skriftligt.«

Så man skal ikke regne med, at vejledning i telefonerne er god nok?

»Jeg ville ikke bygge mit liv på en telefonisk oplysning,« siger Birthe Rønn Hornbech.

'Ikke noget formkrav'
Men det holder ikke, oplyser Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, der i går meddelte, at han nu vil undersøge praksis i Udlændingeservice.

»Myndighederne skal vejlede inden for nogle rammer, og der står udtrykkeligt i bemærkningerne, at der ikke er krav om bestemte former. Altså gælder det ikke kun skriftlig vejledning, eller hvis folk spørger udtrykkeligt,« siger Hans Gammeltoft-Hansen, der har krævet en redegørelse fra Udlændingeservice i løbet af en måned og med egne ord har »speedet« processen ekstraordinært op.

»Det er en alvorlig sag,« siger ombudsmanden.

Krav om tilbundsgående undersøgelse
Oppositionen mener, at administrationen og skiftende integrationsministres rolle - samt den praksis de har lagt op til - skal undersøges til bunds.

De får medhold af førende eksperter i forvaltningsret. Bl.a. fordi regeringen flere gange har nægtet at oplyse Folketinget om, at der har eksisteret en vejledende tidsgrænse på to til maksimalt ti ugers arbejde for at kunne udnytte EU-løsningen.

»Hvis vi antager, at der er sket fejl i forbindelse med vejledningen, så er det meget betydningsfuldt, om der er tale om kompetencesvigt på de lavere, administrative niveauer, eller om der er tale om en centralt styret, politisk indsats for at fremme en bestemt politik. Skal der laves en undersøgelse, må den være rettet mod det spørgsmål,« mener professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Steen Rønsholdt.

Også Sten Bønsing, studieleder og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, kalder det fornuftigt at inddrage ministerens rolle, da det ellers kan være svært at vurdere, hvor ansvaret skal placeres.