Annonce
Danmark 15. jul. 2008 KL. 14.36

Blandede ægtepar vender hjem fra Sverige

Hvert tredje af de par, som har søgt tilflugt for danske familiesammenføringsregler, er på vej hjem fra Sverige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dansk-udenlandske ægtepar er på vej hjem fra deres ufrivillige landflygtighed i andre EU-lande.

Det oplyser foreningen Ægteskab uden Grænser, som vurderer, at 30-40 procent af de lige nu over 2.000 ufrivilligt udrejste par i Sverige er ved at undersøge om de virkelig kan vende snuden hjemad.

»Der er dem, som siger, at nu pakker vi og løber alt, hvad vi kan. Og så er der dem, som tænker; »kan vi tro på det, holder det?«. Det er især de unge par, som har travlt med at komme hjem til familie og venner«, siger foreningens formand Bolette Kornum.

Udlændingeservice vejledte forkert
I årevis er danskere, der har valgt sig en livsledsager, som ikke er EU-borger, blevet tvunget til at opholde sig halve og hele år i udlandet på grund af særlige danske familiesammenføringsregler.

Det er Udlændingeservice, som har vejledt de mange par til de lange ufrivillige udlandsophold, når en nyforelsket dansker har ringet for at høre til mulighederne.

I sidste uge viste det sig, at Udlændingeservice har vejledt forkert og ofte har 'glemt' at fortælle at det kun kræver en kort mellemlanding i udlandet at få sin udenlandske partner til Danmark.

Flere EF-domme præciserer nemlig Rom-traktatens princip om arbejdskraftens frie bevægelighed derhen, at der bare skal to ugers permanent flytning med minimum 11 timers arbejde om ugen i et andet EU-land til, før ægtefællen må rejse med til Danmark.

De regler er en bombe under den restriktive udlændingepolitik på familiesammenføringsområdet som især Dansk Folkeparti har fået gennemført som støtteparti for regeringen.

Skepsis holder nogle i Sverige
Det er da også frygten for, at Dansk Folkeparti kan finde en måde at obstruere EU's overmyndighed i forhold til EU-borgeres flytterettigheder, som får de mange ægtepar til at nære mistro til den pludselige mulighed for at komme hjem til familie og venner.

De landflygtige par har simpelthen svært ved at tro på, at deres trængsler omsider er omme.

»Mange par vil vende hjem, når vi får helt afklaret, om det holder. Der er ingen tvivl om at loven er på vores side, så det handler mest om, hvorvidt Dansk Folkeparti får held til at 'lukke hullet', som de kalder det«, siger formand for Ægteskab uden Grænser, Bolette Kornum.

Nogle vender aldrig hjem
Nogle par er dog også blevet så vrede over den måde deres udkårne er blevet behandlet på af Danmark, at de næppe flytter tilbage.

»De, der har boet i Sverige i årevis, siger; »nej, vi bliver«. De er integrerede og glade og bor i et land hvor de er velkomne, og ikke behøver starte en mediestorm for at komme hjem«, siger formanden med henvisning til den debat, som er affødt af Udlændingeservices forkerte vejledning.

Bolette Kornum fortæller, at to par indgiver ansøgning om EU-opholdstilladelse i denne uge for at afprøve om de kan vende tilbage efter EU-reglerne, eller om Udlændingeservice fortsat forsøger at forvalte de blandede ægtepar efter restriktive nationale regler.

Udlændingeservice registrerer ikke opkald efter om de drejer sig om indrejse efter EU-reglerne, og kan derfor ikke oplyse hvor mange som har ringet for at høre om de kan rejse hjem.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

restaurant & cafe