Partering af to strandede hvaler på Henne Strand trækker nysgerrige tilskuere til. Her er det underkæben, der igår blev fjernet fra den ene af kaskelothvalerne.
Foto: Abelone Bergløv

Partering af to strandede hvaler på Henne Strand trækker nysgerrige tilskuere til. Her er det underkæben, der igår blev fjernet fra den ene af kaskelothvalerne.

Danmark

Tusindvis af mennesker vil opleve rådden hval-eksplosion

Konservatorer prikker hul på en af de strandede hvaler for at mindske eksplosionsfaren foran stort publikum.

Danmark

En stor forsamling mennesker var til formiddag klar til at se konservatorer fra Statens Naturhistoriske Museum få den mest rådne af to strandede kaskelothvaler til at eksplodere.

Det oplyser hvalekspert Thyge Jensen, der selv er mødt op på Henne Strand for at følge med i forløbet.

»Konservatorer gør klar til at stikke hul på den mest henfaldne - altså rådne - af de to strandede hvaler. Når de gør det, kommer der helt sikkert en eksplosion, for der er rigtig tryk på«, forudså han tidligere på dagen.

Bedsteforældre tager børnebørn med til hvalpartering Kort før middag lykkedes det at få hul på den oppustede hval. Der er dog stadig »tryk på«, og hvalen skal skæres op flere steder, så gasserne kan komme ud.

Over 1.000 mennesker var ifølge Thyge Jensen mødt op på Henne Strand ved Vesterhavet, hvor de to kaskelothvaler strandede i weekenden. Særligt bedsteforældre med børnebørn i hånden var taget på besøg hos hvalerne.

I løbet af søndagen var det muligt for mange danskere at tage en kravletur på en af hvalerne, fordi den lå så tæt på strandkanten. Det er også den, der er mest oppustet, og som der nu skal stikkes hul på.

Hvalrester skal på museum

Den anden hval kunne i første gang ikke nås af publikum på grund af højvande, men Thyge Jensen oplyser, at vandstanden nu er faldet så meget, at den også kan nås til fods.

Han forstår godt fascinationen af de to strandede havdyr.

»Det er en once in a life time-oplevelse af se disse kæmpe dyr. Det er 30 år siden, at to hvaler er strandet samme sted i Danmark på samme tid«, siger han.

SE GRAFIK:

De to kaskelothvaler strandede med cirka 700 meters mellemrum.

Konservatorerne fra Statens Naturhistoriske Museum skal bjærge og efterfølgende dissekere de store dyr. Herefter bliver hvalerne indlemmet i museets videnskabelige samlinger.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce