Grafik. Færøerne får fremover ret til at udvinde olie og gas i en 87.792 kvadratkilometer stor kontinentalsokkel i Atlanterhavet. - Grafik: Udenrigsministeriet.

Grafik. Færøerne får fremover ret til at udvinde olie og gas i en 87.792 kvadratkilometer stor kontinentalsokkel i Atlanterhavet. - Grafik: Udenrigsministeriet.

Danmark

Kongeriget Danmark vokser i Atlanterhavet

Kontinentalsokkel ved Færøerne er indlemmet i kongeriget.

Danmark

Dronning Margrethe kan i dag plante et vajende dannebrog på bunden af Atlanterhavet.

Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) har i New York netop tildelt Kongeriget Danmark ejerskabet over 87.792 kvadratkilometer af kontinentalsoklen nord for Færøerne. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Området er cirka dobbelt så stort som Danmarks landareal og har indtil nu ikke tilhørt nogen. Nu får Færøerne eneret til at udvinde de gas- og olieressourcer, der måske gemmer sig under havbunden.

Giver ikke nye rettigheder til fiskeri

Grænsedragningen gælder dog alene området under havbunden og giver ikke territorielle rettigheder til fiskeri eller sejlads i havet over soklen.

Det er første gang, Kongeriget Danmark har fået kommissionens ja til at udvide grænserne i Atlanterhavet.

»Den grænselinje, som Kongeriget Danmark for tre år siden fremlagde i sin submission, har kommissionen nu godkendt uden bemærkninger. Det er meget opmuntrende og en meget god nyhed«, siger Jørgen Lilje-Jensen, der er ministerråd ved Folkeretskontoret i Udenrigsministeriet.

Danmark har afleveret yderligere tre ansøgninger om submission af kontinentalsokler i havet omkring Færøerne og Grønland, men de er endnu ikke færdigbehandlet.

Senere på året afleverer Danmark også en ansøgning om retten til Nordpolen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce