hurlumhej. Karina Jensen alene med ni børn i institutionen Grønnegården i Sorø. Men ifølge en ny undersøgelse lader det ikke til at stresse børnene.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

hurlumhej. Karina Jensen alene med ni børn i institutionen Grønnegården i Sorø. Men ifølge en ny undersøgelse lader det ikke til at stresse børnene.

Vuggestuebørn stresser ikke mere end hjemmebørn

Pasningstype er uden betydning for børns stressniveau, viser undersøgelse.

Danmark

I vuggestue med 11 andre børn? I dagpleje med to andre børn? Eller alene hjemme hos mor eller far?

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at børn, der bliver passet i daginstitution, ikke har et højere stressniveau, end børn, der bliver passet i dagpleje eller hjemme. Bag undersøgelsen, der bliver offentliggjort i dag, står Ole Henrik Hansen, der forsker i dagtilbud.

»Jeg er meget overrasket over resultatet. Det er svært at forestille sig, at et barn ikke bliver stresset af at være i et støjende og udfordrende miljø«, siger han.

Resultatet af undersøgelsen, der er finansieret af fagforbundet FOA, hvor både pædagogmedhjælperne og dagplejerne er organiseret, bygger på hårprøver fra 703 børn fra 53 kommuner. Alle børn var mellem otte måneder og godt tre år og gik i daginstitution, dagpleje eller havde en hverdag hjemme.

Børn er tilpasningsdygtige

Forskerne har analyseret en lok hår på tre cm fra hvert barn for at kunne se det gennemsnitlige niveau af stresshormonet kortisol de sidste tre måneder, før håret blev klippet af.

Nogle børn boner dog ud i undersøgelsen. Det er børn, der har skilsmisse, alvorlig sygdom og dødsfald inde på livet. Og så er det de mindste børn.

»En forklaring på, at de mindste børn har et højt kortisolniveau, kan være, at børnene tilpasser sig institutionen efter lidt tid. Børn har en medfødt tilpasningsevne, der gør, at de kan overleve næsten alle miljøer«, siger Ole Henrik Hansen.

»I virkeligheden er det lidt uhyggeligt. For så vil de her børn kunne tilpasse sig hvad som helst for at overleve. Børn i koncentrationslejre blev jo også mennesker«.

Kvalitetsdebat tæller stadig

Psykolog og professor Charlotte Ringsmose ved Institut for Uddannelse og Pædagogik er enig:

»Man kan ikke sætte lighedstegn med, at bare fordi børnene ikke er stressede, så er den hellige grav velforvaret. Det er meget sandsynligt, at børnene tilpasser sig et vist stressniveau, og det derfor ikke slår ud. De lukker sig inde og lukker ting ude, hvis de bliver overbelastet. Det er ikke sundt for børn i den alder at tilpasse sig på den måde, fordi det hænger sammen med deres muligheder for at lære og udvikle sig«, forklarer hun.

Heller ikke formand for forældreforeningen Fola, Dorthe Boe Danbjørg, mener, at alt er såre godt.

Annonce

» Stress er ikke det eneste, man skal se på. Jeg synes stadig, at normerings- og kvalitetsdiskussion er lige så vigtig nu. Men jeg er da glad for, at det tyder på, at vi som forældre trygt kan aflevere vores børn«, siger forældreformanden, der mener, at det er positivt, hvis børn tilpasser sig, men skidt, hvis de tilpasser sig et miljø, som ikke er godt for dem.

Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening Bupl, ser heller ikke studiet som en udelukkende god nyhed.

»Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis forklaringen er, at små børn tilpasser sig hvad som helst. Så må vi være mere opmærksomme på, hvad vi fra forskningen ved er vigtigt for børn. Vi ved, at det er vigtigt at have voksne nok til at kunne dele børnene op i mindre grupper, og at det er vigtigt med nærværende og engagerede voksne«, siger han.

Kortisol og tilvænning

Kortisol har en positiv effekt på kort sige, fordi det gør, at vi »mobiliserer en masse energi«, når man for eksempel skal forberede sig til kamp.

Men på den lange bane bliver man syg af et højt kortisolniveau. Det forklarer Bo Netterstrøm, der er stressekspert, tidligere overlæge ved blandt andet Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus og nu foredragsholder.

»På lang sigt er det med til at nedbryde væv, og man får følgetilstande som skør mavesæk og for højt blodtryk«, siger han og udtrykker en vis skepsis over for hårundersøgelsen. Problemet er, siger han, at har man været stresset i lang tid, »brænder systemet lidt sammen«, og ens kortisolniveau falder ulogisk nok.

»Det betyder, at selv om man er stresset, kan man have det samme gennemsnitlige kortisolniveau som en, der ikke er stresset«, siger han.

Psykolog: Undersøgelsesmetode er solid

Men psykolog og ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Matias Brødsgaard Grynderup kalder metoden bag Ole Henrik Hansens undersøgelse »solid«.

»Det er rigtigt, at der er en teori, der går på udmattelse af den såkaldte ahp-akse, der blandt andet regulerer kortisolniveauet i kroppen. Men det betyder ikke, at metoden så ikke kan bruges. Teorien er ikke fuldstændig uunderbygget, men den er heller ikke fuldstændig eftervist. Den ligger som så meget andet forskning i en gråzone«, siger han og påpeger, at han ikke har læst rapporten.

For Matias Brødsgaard Grynderup giver det »glimrende mening«, at de børn, der boner ud, er dem, der har været udsat for alvorlige hændelser, og de mindste:

»Når de små reagerer, kan det være, fordi det er en meget stor omvæltning at begynde i institution. Men med tiden vil langt de fleste vænne sig til, at der er mange mennesker omkring dem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce