Hærværk. Slagord mod jøder i Danmark er blevet malet på murene i Carolineskolen.
Foto: Line Ørnes Søndergaard

Hærværk. Slagord mod jøder i Danmark er blevet malet på murene i Carolineskolen.

Jødisk skole i København udsat for hærværk

Gerningsmænd har smadret vinduer og malet smædeord på skolens mur.

Danmark

Den jødiske skole Carolineskolen, der ligger på Østerbro i København, har i nat været udsat for hærværk.

Ukendte gerningsmænd har klippet hul i hegnet til skolen, smadret vinduer og malet antisemitiske udsagn på murene. Graffitien på skolemuren knytter hærværket til situationen i Gaza.

Angrebet ryster forældrene til de børn, der går på den københavnske skole.

»Vi tager skarpt afstand fra, at vi som danskere skal stilles til ansvar for det, der sker i Mellemøsten«, siger Jonathan Fischer.

Mange vil ikke skelne mellem danske jøder og Israel

Han er næstformand for det jødiske samfund i Danmark og har på det seneste oplevet, at det for mange er svært at forstå, at danskere, der tilhører den jødiske tro, ikke har lod eller del i det, der sker mellem Israel og Gaza.

Foto: Line Ørnes Søndergaard

Det har givet problemer for medlemmerne, erkender han.

»Nu må vi sige, at det, de har lavet - en indtrængen på en skole, og at de på den måde truer vore børn, berører os dybt«, siger Jonathan Fischer.

Bekymret for eskalering

Det er ikke de første trusler, de danske jøder får som følge af konflikten. Derfor har de forsøgt at råbe politikere og andre op for at gøre opmærksom på, at de er udsatte i en situation, hvor mange giver dem skylden for Israels handlinger.

»Det er den eskalering, vi har været bekymret over«, siger næstformanden til Politiken.

Skoleleder Jan Hansen fra Carolineskolen skolen siger til TV2 News, at både forældre og personale er bekymret over situationen.

»Vi har forældre, der ikke tør sende deres børn i skole«, siger han.

Han fortæller, at skolens personale nu forsøger at få gang i skoledagen igen.

»Vi har samlet børnene her til morgen og givet dem en orientering, og ladet dem stille de spørgsmål, som de nu ville stille«, siger han til tv-stationen.

Københavns Politi bekræfter, at der har fundet et angreb sted på Carolineskolen, og at det har modtaget en anmeldelse om sagen. Politiet har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce